I en lille boble i Odense

Jeg ved det godt. Jeg har været noget fraværende på det sidste. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide jer. Det lover jeg altså.

Nej årsagen er, at jeg har været til optagelsesprøve på uddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet. Og oven i det kom en masse møder, som bare blev ved med at falde oven i hinanden, der også krævede at jeg var til stede. Men nu er jeg tilbage… i hvert fald ind til næste optagelsesprøve, som er på lørdag i Aarhus.

 

Sådan en optagelsesprøve er noget af en prøvelse (jup jeg ved det godt, dårligt ordspil).

Det hele starter klokken 9.15, hvor man så absolut SKAL være til stede. Det betyder, at kommer du fra København, skal du have et tog fra hovedbanen klokken 5.50 om morgenen, for at kunne nå det.

Prøv da lige at se verdens ondeste rejseplan!

Derfor startede min dag i går klokken 3.45, hvor mit vækkeur fortalte mig, at nu var det altså tid til at komme af sted.

På Odense Banegård mødte jeg så nogle andre, som også skulle til optagelsesprøve, og dem kunne jeg jo så heldigvis følges med det meste af vejen.

Men som sagt, startede programmet klokken 9.15 med modtagelse ved Karsten Baagø, der er studieleder på faget.

Det var den sædvanlig smøre, som man har fået så mange andre steder, hvor man er startet uddannelse.

”Vi har aldrig fået så mange ansøgere før. I er så og så mange og vi glæder os til at møde de af jer, som bliver optaget. Bla bla bla”.

Herefter en sprogtest, hvis man skulle finde stave- og kongruensfejl. Jeg synes egentlig, den var lettere end de tidligere år, men den kan jo også have været fyldt med fejl, som er typiske for mig, hvorfor jeg ikke fandt så mange. Hvem ved.

I kan i hvert fald finde de gamle sprogtests her

Med sprogtesten vel overstået, gik vi videre til analysedelen. Det er klart den, jeg synes er sværest, for man har ingen mulighed for at vide, hvad opgaven går ud på.

I år handlede det heldigvis om sociale medier og Den Korte Avis. Noget, jeg har arbejdet med før, og derfor har lidt kendskab til.

Frokostpausen blev selvfølgelig forkortet, for hvis man nogensinde har været til en præsenseksamen, så er man stødt på de gamle nisser, der fungerer som eksamensvagter. Det er ældre mennesker, som ikke har særlig stor indsigt i teknik og som er der for at supplere deres folkepension, mens de drikker kaffe. De er søde, men utroligt langsomme, så afleveringen af opgaven gik lidt trægt.

Efter frokost kom referatøvelsen. Det var her, jeg klarede mig allerværst. Mit referat var længere end en side og jeg ved, at jeg ikke kom hele vejen rundt. Og samtidigt fandt jeg en hel masse, jeg kunne have slettet, da jeg så opgaven til sidst. Men da havde jeg trykket på print. ØV.

Som det sidste var det videnstesten. Jeg ved, at jeg har 33 rigtige. Resten kan jeg ikke svare for, men har en god fornemmelse omkring de sidste 13, og efter det, er jeg helt sikker på at have taget fejl.

For hvordan skulle jeg måske vide, hvem der er cheftræner for Brøndby IF? Er der overhovedet nogen i denne her verden, som ved det? Altså ud over ham selv.

Og jeg har da heller ingen chance for at vide, at det åbenbart er FC Milan, der spiller på San Sirin eller hvad det nu hedder. Ingen chance siger jeg dig!

Til gengæld ved jeg så at det er Dolly Parton, der har skrevet I will always love you, og det tæller da heldigvis også for noget.