Hvor har du været kælling?

Jeg har været væk længe. Men ÅHHH GUD! Hvor har jeg meget at fortælle! Så meget, at det bliver nødt til at løbe over et par dage. Men jeg kan indledningsvist fortælle, at jeg har været i udkanten de sidste 5 dage. Der ude, hvor de har reklamer for rifler i lokalavisen og sælger gule rødstensvillaer, som ligner parcelhuse så meget, at man godt kunne være lidt i tvivl om de to hustyper er tvillinger i paralleluniverset.

Jeg er virkeligt vild med titlen på butikken. Guns and Powder! Yir, Man skulle næsten tror vi var i Bayoo’en

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvor denne her rødstensvilla har sine røde sten henne?

Men det hele startede sådan set sidste lørdag, hvor jeg skulle til optagelsesprøve til journalistik på Syddansk Universitet.

Jeg var stjernenervøs (jo det kan man godt sige), og jeg kunne slet ikke falde ned, så i stedet læste jeg og læste jeg, til jeg havde helt bogstavformede øjne (og jo, det kan man godt have).

Optagelsesprøven gik sådan lidt, som man sådan kan forvente, når man er alt for nervøs. Jeg sejlede rundt i den første prøve og tror lidt, jeg fortsatte med at sejle resten af dagen.

Først var der en staveprøve, hvor man på tre siders tekst, skulle understrege samtlige stavefejl. Man måtte ikke rette kommafejl eller lignende. Og det er jo svært at sige om det er gået godt, for de fejl, man overser, er jo også de fejl, man selv laver. Oven i det, er det svært at finde ro til at korrekturlæse, når hjertet ikke bare sidder i halsen, men også banker så hårdt, at hvert slag banker op i hjernebarken af en.

Jeg faldt heldigvis lidt til ro bagefter.

 

Så var der en, ja det kan jeg faktisk ikke huske, så hvis nogen kan fortælle mig det, ville jeg blive glad

 

Så var det noget med noget frokostpause og et referat. Det gik vist ikke så godt, og jeg fik sendt mere end et enkelt stjålent blik over til pigen over for mig, (som jeg senere fandt ud af hed Agnete), som havde holdt sit referat så ufatteligt dejligt kort.

Jeg kunne bare slå mig selv lidt i hovedet og tænke, ”Ihh altså, hvorfor kan jeg ikke være så pæn og skrive kort, og klog og uuuuuunnnngggg (jaja, jeg er kun 23, men hun er altså 20).

 

Til sidst var der vist den der videnstest, som jo er en forbandet størrelse. Jeg ved jeg fik 43 rigtige. Det er ok. Jeg tror endda også at jeg fandt en fejl. Men ok, det kan også være, at jeg bare tror jeg er klogere end resten af verden.

 

Nå, men så tog jeg hjem, og på stationen rendte jeg igen ind Agnete. Hun slæbte på enormt mange store tasker… (jeps jeg sagde tasker, og er for resten også glad for parenteser i dag)

Hun havde nemlig ladet sig fortælle, at man skulle have to printere og en kæmpe PC med til optagelsesprøven. Jeg forsøgte ikke at grine over at hun ikke havde læst sine mails.

Nå men i onsdags, må i så vente med at høre om til i morgen, for nu er jeg træt og vil sove.

 

Og så var det, at man så, at man havde skrevet lidt om alt dette her i løbet af ugen. Tag dig dog sammen din abe!