Jamen dog, jeg har læsere!

Wow. Fandt lige den lille oversigt over læsere. Jamen hold da op. Jeg er helt benovet og alt muligt.

Men nu har det nok også noget at gøre med, at jeg har tagget med både journalisthøjskolens optagelsesprøve og optagelsesprøve.

Derfor må jeg jo nok hellere skrive lidt om, hvad der faktisk foregår i Århus den forfærdelige, forfærdelige dag.

I år startede prøven med en essay-øvelse. Det er ikke en prøve, som skal bruges i den samlede vurdering. Nej det skal bruges, hvis man ligger i mellemgruppen, som bliver kaldt til samtale.

Denne gang skulle man skrive to ting, ud over formidling, som en god journalist skulle kunne. Jeg skrev sådan her:

Den dag jeg faldt for journalistikken, var jeg ikke særlig gammel. Jeg var 12, og Jyllands-Posten var lige fyldt 130. To journalister havde fundet Mogens Amdi-Petersen. En mand, der ellers ikke var set i næsten 30 år, var endeligt fundet.

Det, der forundrede og tryllebandt mig ved historien, var ikke hvordan, artiklen blev formidlet. Nej det var den research, som var blevet udført forud for artiklen. Man finder jo ikke bare lige Mogens Amdi-Petersen. Ham leder man efter. Og man leder længe.

Efter min mening fylder research 80 % af arbejdet med en artikel og formidlingen står for under 5 %. Ikke dermed sagt at formidlingen ikke er vigtig.

Men hvad er det så, der udfylder de sidste 15 % af arbejdet?

Det er evnen til at møde folk, der hvor de er. Hvis man som journalist taler med folk i stedet for til dem, vil de åbne sig op på en anden måde, end hvad man kunne forvente. Dét at kunne tale med folk uanset baggrund og fortid spiller altså i mine øjne en meget stor rolle for hvilke kilder, man kan henvise til i sin artikel.

Man kunne have argumenteret for, at de sidste 15 % er modet til at trykke en artikel, men i mine øjne skal modet være der på forhånd. Derfor mener jeg, det er vigtigere at kunne tale med sine kilder. For uden den evne halter både researchen og formidlingen.

Vi havde 20 minutter til øvelsen, og der måtte maximalt være 1500 anslag.

Der efter kom ”Find kernen”. Find kernen er en øvelse i at kunne uddrage de vigtigste pointer i en tekst og udelade resten. Samtidigt er det også en øvelse i at kunne prioritere, så læseren præsenteres for de vigtigste pointer på det rigtige tidspunkt.

Hvis du vil læse opgaveoplægget, ligger det her.

Jeg skrev sådan her:

Industri eller Ingeniør?

1: Danmark skal enten satse på uddannelse eller industri for at kunne klare sig i en globaliseret verden. 62 % af industriens omsætning stammer fra eksport, og derfor kan det virke oplagt at fokusere på dette område. Men uden udvikling, uddannelse og forskning risikerer vi, at andre lande kan producere de varer, vi eksporterer, billigere og bedre.

Skal man satse på industrien eller ingeniøren?

2: Skal Danmark frem over satse på uddannelse eller industri? Det er spørgsmålet, der deler vandene. For hvor længe kan vi opretholde den industri, som lige nu eksporterer meget til udlandet, og kan det overhovedet betale sig at uddanne så mange unge?

Direktør i Dansk Industri, Lars Goldsmidt, er sikker på, at  uddannelse er vejen frem, og han bakkes op af Magnus Henriksen, der er professor i økonomi.

Henriksen mener, at unge i Danmark skal uddanne sig til et højere niveau, end de tidligere har gjort. Han understreger, at vi i en globaliseret verden ellers ikke vil kunne matche andre landes udbud inden for viden og forskning. Ifølge Henriksen er Danmark altså nødt til at være på forkant med nye ideer for at kunne skabe den vækst, som skal finansiere vores velfærdssamfund.

Det er Professor Tine Frandsen meget uenig i. Hun argumenterer for, at Danmarks største resurse ikke er viden, men industri. Derfor mener hun, at den viden, vi allerede nu har i Danmark, er tilstrækkelig.

For at underbygge sin påstand gør Frandsen opmærksom på, at der i Kina er flere Ph.d.’er, end der er danskere på jorden. Samtidigt henviser hun til en undersøgelse foretaget af tænketanken Cepos. Undersøgelsen viser, at det ofte ikke kan betale sig økonomisk at tage en uddannelse.

Både Frandsens og Henriksens argumenter understøttes af tørre tal.

Således beskriver FTF, at mindst 55 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse for at kunne leve op til den efterspørgsel på arbejdskraft, der vil være i fremtiden.

Men samtidigt viser  det sig også, at eksporten i 2009 stod for 62 % af industriens omsætning. I medicinalbranchen går eksportbølgerne især højt. Her kommer 91 % af omsætningen fra eksport.

Og om det skyldes flere uddannede unge eller en større satsning på det industrielle område er ikke til at sige, men i 2011 viste den danske handelsbalance i hvert fald et overskud på 80 mia.

Opgaven varede 1 time og 55 minutter. Det lyder måske som meget, men der er meget tekst, der skal læses og op til 5 minutter før aflevering, fandt jeg stadig små kommarettelser og lignende. Så det kan virkeligt anbefales at bruge SAMTLIGE 115 minutter!

Efter denne skriveøvelse kom den berømte og ikke mindst berygtede videnstest.

Jeg har altid været ved at skide grønne grise, hver gang jeg hørte om denne her test, og det er faktisk den, der har afholdt mig fra at gå op til optagelsesprøven. Der var selvfølgelig også noget med, at jeg gerne ville bo i København, og det har bestemt heller ikke været spildt. Det er jo her, jeg har mødt Rick n’ Roll.

Nå. Men jeg synes virkeligt den var svær. Så svær, at efter videnstesten, da jeg snakkede med de andre ansøgere, var jeg sikker på, at jeg ikke ville komme ind.

Heldigvis havde jeg talt sammen i løbet af testen, og da jeg nåede 25, følte jeg mig nogenlunde safe. Situationen er nemlig sådan, at alle opgaver pointgives, og for at bestå, skal man mindst have 50 point. I videnstesten foregår det sådan, har jeg kunne læse mig frem til, at den person, som har flest point, får 100 point og så pointgives resten af prøverne efter det. Altså er absolut max 51 rigtige, og da ingen nogensinde har fået alle rigtige, er man forholdsvist sikker, hvis man har 25 rigtige. Så er den i hvert fald bestået.

Da jeg gik derfra var jeg sikker på at 33 af spørgsmålene var rigtige.

Efter det kom den kreative øvelse. Den hed Sprog og Ide. Opgaven bestod af tre deløvelser.

Den første del gik du på at skrive en reklametekst, der skulle agitere for at modtageren havde pligt til at være glad. Jeg synes selv det blev ret corny. Men du kan jo selv se den her:

Kan du huske sidste gang, du var rigtigt glad?

Hvordan folk omkring dig smilede, når du gik forbi dem? Måske endda nogle helt fremmede på gaden. Èn, der netop den dag ikke gik hjem og var ked af at drukne i regninger og finanskrise.  Eller én, som ellers ikke ville købe blomster til sin kone. Et lille smil kan forandre andres verden.

– Det er faktisk din pligt.

Der måtte højest være 500 anslag. Ville gerne have lavet det som tv-spot, men havde svært ved at finde nok anslag til at beskrive storyboard. Måske man bare skulle have lavet et slogan. Jeg ved det ikke.

I den anden del af opgaven fik vi udleveret et billede. Her skulle vi skrive en fortælling om kvinden, som viste følelsen og stemningen i billedet. Fotografiet forestillede en kvinde midt i fyrrene, som sendte et luft kys op ad mens hun smilede. Hun stod mellem to boligblokke, og jeg tog en satsning og skrev et stykke knækprosa.

Igen var der et krav om at det ikke måtte fylde mere end 1500 anslag men mindst skulle være 1000 anslag.

Jeg er gået forbi her mange gange før. Ud ad døren og ud fra opgangen og ud i verden. Samme dag – samme rutine.

Dér oppe i vinduet sidder du nemlig nu og kigger ned på mig. Og jeg kysser dig i luften, og du fanger det – med hånden – lige inden min kærlighed går hus forbi.

Jeg smiler, som jeg smilede i går og dagen før det og dagen før det.

For mit indre øre kan jeg høre, at du kalder mig kvinde. Jeg sender flere kys i din retning.

I dag får du kys for at lade mig vokse i din favn og vokse videre ude på gaden, når jeg er gået ud ad døren og ud fra opgangen og ud i verden.

Jeg sender kys til dig, fordi sender mig af sted ud i en fortryllende verden med dig ved min mentale side. Du fanger kys i dag, fordi du får mig til at smile, som ingen anden kan. Det er sådan, jeg smiler i dag, og sådan jeg smilede i går. Det er sådan, jeg altid smiler, når jeg ser det, der er grønt i dine øjne.

Og i morgen kalder du mig igen kvinde og overdænger mig med de samme kys, som jeg sendte til dig fra gaden i dag. Du giver dem tilbage, men i en ny form og ny indpakning – fra dine læber.

Nu går jeg. For jeg ved, at jeg må gå. Men jeg kommer altid tilbage.

Den sidste del af opgaven gik ud på at man skulle pitche ideer. På max. 500 anslag skulle man kommer med 3-5 forslag til artikler, som omhandlede emnet trafik. Vi skulle også begrunde vores valg, og på 500 anslag er det altså virkeligt svært både at skrive hvad og hvorfor. Jeg skrev sådan her:

  • Hvorfor er der ikke farver i metroen?
  • Det var et forslag fra Nihilistisk Folkeparti for et par år siden, og jeg har aldrig fået en forklaring.
  • Hvorfor sætter man ikke trafiklys med nedtæller, som på Rådhuspladsen, op ved alle skoler?
  • Det er mere sikkert, da fodgængeren sjældnere vil gå over for rødt?
  • Hvorfor flyver så mange billige fly tidligt om morgenen?
  • Bliver piloterne ikke uopmærksomme?
  • Reportage fra en delebil.
  • En sådan artikel kan give opmærksomhed til fænomenet.

Til sidst var det tid til sprogtesten.

Sprogtesten kan findes her.

Jeg fik 58 point ud af de 65 mulige point. Det synes jeg sådan set er fint nok. Jeg havde 4 fejl, og det var måske ikke optimalt, men mon ikke det går alligevel.

Lig nu, er jeg bare super nervøs for at klokken snart er 16, og det betyder, at så kommer der svar fra Odense.