Et rygestop

Jeg har som altid plejet min dårlige samvittighed ved ikke at opdatere bloggen, og da jeg er træt af at sige undskyld, er jeg gået over til at sige beklager i stedet. Det har sådan en ‘matadorsk’ lyd over sig.

Men altså, der er jo også sket lidt.

For eksempel er jeg stoppet med at ryge. Noget jeg selv påstår, jeg tager pænt. Men som mine forældre, min kæreste, mine veninder, mine kolleger og ca. alle andre, jeg omgiver mig med, mener jeg tager ret skabet.

Jeg troede sgu da man blev rost, når man nu nossede sig sammen og så sin værste dæmon i øjnene (aka. abstinensmonstret), men ak. Så jeg har tilbragt meget af uge med at ligge sådan her

Og ja, jeg er ved at falde ud over kanten af sofaen, fordi jeg i mine nikotintrængsler ikke orker at holde mit korpus og hoved oppe.

Tror måske de der mennesker har ret i, at jeg skaber mig.

 

Ahhh ja, apropros, så kan det jo være, at der er nogen, der tænker, men hvorfor?

– Fordi det er blevet skide dyrt, og da jeg selv taler for, at de bare fortsætter med at smide priser i vejret, kunne jeg lige så godt stoppe inden det blev alt for dyrt.

Hvordan?

– Bedre spørgsmål. Jeg læste “Endelig Ikke-ryger af Allan Carr, og den hjalp da lidt, men i sidste ende, var det nok ved at jeg havde fortalt alle, at jeg ville holde op, og min stædighed er større end mig rygetrang. – Og så kom jeg til at regne ud, hvor mange cigaretter, jeg havde røget i løbet af min levetid. KLAMMO!