Den her? eller den her?

Jeg er jo stoppet med at ryge. Det var noget, jeg ikke tog alt for pænt. Men som dagene er gået, har jeg taget det pænere og pænere. Faktisk tager jeg det nu så pænt, at jeg er begyndt at shoppe for de penge, som jeg ikke behøvet bruge til at ryge.

Det har blandt andet resulteret i de her bukser

Ja tak

Men så er problemet jo, at jeg har lovet mig selv, at de 1200,- jeg sparer på at være ikke-ryger, skal bruges til en opsparing, som skal bruges til en Mulberry taske.

Men så er spørgsmålet. Skal det være denne her?

En Bayswater, der har plads til det hele og et klassisk tidsløst design, men som måske er lidt for pæn til mig.

Eller denne her:

En Del Ray, der emmer af Hollywoods storhedstid, lige som sangeren den er opkaldt efter, og som, så vidt jeg er orienteret, kan fås med skulderrem, hvilket vil gøre den nok nede på jorden til mit behov, men som nok ikke er helt stor nok, eller også er den lige tilpas. Jeg ved det ikke.

Eller skal det være denne her:

Alexa, der er opkaldt efter Alexa Chung, og derfor irriterer mig lidt. Til gengæld minder den meget om min gamle yndling, Roxanne, der ikke produceres længere. Den er tidsløs i designet, men vil i normverdenen ryge ud om et år eller to – eller er det charmen?

Du kan godt høre, at det er store valg der skal træffes.