Wake up Massachusetts!

Godmorgen skal det lyde – altså herovre fra ‘the States’!

Er ca lige stået op, hvilket egentlig er helt ok, siden klokken er 8 om morgenen, og vi drak rom og cola i bedste teenagestil i går.

Jeg vil gerne fortælle en masse, men alle indtrykkene er så voldsomme, at jeg kun kan forsøge.

Jeg kan jo fortælle, at vi bor 6/7 sammen i lejligheden.

Jeanett, min veninde, som jeg er herovre for at besøge, og hun bor selvfølgelig sammen med sin kæreste/mand (jeg har aldrig rigtigt fattet det der med at de er lidt gift, men nu rigtigt skal giftes), som hedder, den er god nok, Bruce Lee. Så bor jeg her, og så bor der tre katte og en fugl, der ligner Tweety fra Warner Brothers ret meget.

Her er to af kattene.

Det er Princess og Baby. Og de er forresten blevet barberet til at jeg skulle komme her til.

Ud over de her to katte har de også Elephant

Læg mærke til øjnene! Han er den vildeste stalker-kat. Men det fortæller jeg om i morgen.

Nu vil slutte af med lidt lufthavnsbilleder.

Min kuffert vejede 19,5 kilo. De 7 af de kilo, var slik og mad til Jeanett.

Det er måske lidt utydeligt. Og ikke fra lufthavnen, men fra Metroen hjemme i København.

Eftersom, jeg skulle af sted så tidligt, kom jeg ud og køre i natbus og metro med nogle meget fulde mennesker. Hvis du ser efter, kan du måske se, at der ligger nogen på gulvet. Bare rolig. De har det fint.

De havde da bare fundet på denne her fantastiske leg med at når metroen kører fra en perron, skal man nå fra den ene ende, og ned i den anden, og stadig kunne se perronen.

Jeg var dybt fascineret og underholdt.

Kø i lufthavnen klokken 4.00 om morgenen.

Det eneste strømstik i gaten. fundet bag en boardingskranke, ca 20 cm fra vinduet. Det var noget af en kamp at få stikket derind. Til gengæld virker internettet i Københavns lufthavn virkeligt dårligt.

Vel ankommet til Frankfurt, som folk tydeligvis overreagerer om. Så stor er den altså heller ikke (hilsen damen, som landede i samme gate, som hun skulle videre fra og derfor intet aner om den slags). I Tyskland er telefonrørene stadig lyserøde. Troede de var kommet over den slags i 90’erne, hvor jeg sidste gang spottede et pink telefonrør.

Frankfurt er alligevel så stor en lufthavn, at hvis man keder sig, kan man gå på casino.

Jeg blev ret glad, da jeg så dette her skilt. Så var jeg over halvvejs.

Under indrejsen til Canada, skulle jeg udfylde den blå form, som man ellers udfylder på vej til USA. Bag på formen, lover de at opføre sig respektfuldt, hvis de hiver én ind til undersøgelse. Dét tog jeg et billede af, bare lige for at kunne holde dem op på det. (Ja jeg havde jo altså ikke sovet i 45 timer – jeg var undskyldt )

Og vel fremme, valgte vi, at indtage USA med stil.