Det var det med stalkerkatten

Mød stalkerkatten Elephant!

Ind til videre, er jeg i USA blev konfronteret med mine fordomme og overrasket i badet.

Det første siger sig selv, det andet afkræver nok en forklaring.

Som jeg nævnte i går, bor vi 6 personer her i lejligheden;

Bruden og Gommen, mig og de 3 katte: Baby, Princess og Elephant.

Kattene er langhårede, forkælede, store og kræver utroligt meget opmærksomhed, da de hele tiden vil kæles med. Især synes katten Elephant, at jeg er fantastisk, og derfor vil han gøre alt hvad han kan, for at sidde på skødet og blive nusset. Han er 100 % ligeglad med, om jeg har andre planer. Der skal nusses. NU.

Han er den vildeste stalker-kat. Selv hvis jeg går på toilettet forsøger han at følge med, og når Bruden holder ham, forsøger han at klatre over til mig.

Havde aldrig troet, at min første stalker skulle være en kat.

 Og jeg er ikke en katte-person. Jeg er ikke sådan en, der falder i stimer over killinger og synes, de er de flotteste og mest nuttede dyr i verden. Faktisk skræmmer katte mig lidt, og jeg er svært utilfreds, hvis de kommer alt for tæt på.

Men tilbage til, hvordan jeg blev overrasket i badet.

Jeg havde jetlag. Ohhh yeah, jeg havde jetlag. Hvornår er jeg måske selv stået op klokken 5 sidst, sådan af helt almindelig lyst til at stå op. du ved, på, jeg-kan-ikke-sove-mere-så-jeg-er-da-lige-huslig-her-klokken-kvalme-måden.

Så jeg gik i bad, lukkede og, troede jeg, låste døren. Pludseligt hørte jeg en miawen uden for døren. Det virkede faktisk som om den blev højere og højere.

‘Hold da op, den kat miawer højt,’ tænkte jeg. ‘Kan den virkeligt miawe gennem døren og min badestøj,’ tænkte jeg.

Det kunne den ikke.

Da jeg stak hånden ud efter mit håndklæde, hoppede katte op i badet. stak hænderne på mit lå og ville kæles med, og nægtede at gå ud af kabinen igen.

Så så man lige mig (nej jeg har slet ikke læst Nynnes Dagbog), med et halvt håndklæde om livet, kæmpe kat i armene og meget meget våd, kæmpe sig hen til døren for at lukke, og låse den.

Jaja, velkommen til USA.

I får selvfølgelig også lidt billeder fra hjemmet.

Denne her opvaskebørste (åhh gud skriver jeg rent faktisk om en opvaskebørste), er ret smart. Man fylder sæben i, og så doserer den selv. Bruden siger, at en flaske opvaskemiddel holder i et par måneder med den.

Kunne dog godt have tænkt mig, at den var lidt grovere.

Vi har tomater i vinduet. Og jeps, de bliver groet i en sodavandsflaske.

Jeg så denne her, da jeg var i East Greenwich. Er ret vild med konceptet. Så kunne man for eksempel lavet “Vi kan sove i flyveren og zombies”, “Svantes viser og Zombies” eller “Joseph and the amazing technocolor raincoat and Zombies”. Ligegyldigt hvad, tror jeg, at jeg bliver nødt til at købe denne her!