Ikke noget teselskab her

Lets face it. USA er det grimmeste land, jeg nogensinde har været. Der er trailorparks og motorveje, store skilte, som minder om noget fra 80’erne, og alting kan sammenlignes med at være i Bilka – en beskæftigelse, jeg faktisk ikke er så vild med.

Kender du ikke den der stemning. Den der stemning, som de viser i amerikanske dokumentarer. Om Walmart. Eller Bombay Beach? Det er sådan jeg har det, når jeg kører rundt her ovre.

Derfor kørte Bruden og jeg til Salem den anden dag, for at se lidt på det der hekse-noget. Overvurderet. Men til gengæld var det den første by, som ikke var lige så ufatteligt grim som de andre.Der var faktisk også rent, og alt var ikke lavet af en eller anden form for beton tilsat pastelfarvede træhuse.

Hvorfor skriver jeg alt dette? Så I ikke bliver forvirrede, når jeg poster disse billeder fra Salem og Boston (som faktisk også er en pæn by), som jo faktisk ikke er så grimme, ulækre og snavsede.

Hader mennesker, som tager billeder af deres mad. Men dette her var simpelthen for klamt til at jeg kunne lade være. Ved du hvordan en nachos bliver blød når den står i en times tid? Disse her var nærmest opløste – og brændte. Men vi havde jo også kun ventet i halvanden time på det.

I Salem vejrede Pace-flaget højt. Jeg blev helt glad i låget, for de små fine regnbueflag var alle steder. Vi blev enige om, at det nok var fordi Priden var i området, for en så tolerant by, kunne der da ikke eksistere i dette her land.

Så var vi inde i denne her boghandel. Tror måske, at hvis ikke det var fordi jeg skulle tisse, så havde vi stadig været derinde.B

Så kørte vi ind til Boston. Ja. Beklager. Billeder fra biler er aldrig rigtigt gode.

En lettere lykkelig Brud, der lige har spist burger.

Lige nu er det 38 grader uden for (og klokken er 9 om morgenen), så vi ser Matador indenfor i air conditionens dejlige kulde.