Hill Billy Katte

Jeg ved det godt. Jeg er ved at blive sådan en sær  kattedame. Og jeg er ikke en gang sådan særligt meget en katteperson. Faktisk kan jeg meget bedre lide hunde. Men nu er det jo altså sådan at nærmiljøet, det skal man omfavne. Det har jeg selv læst ovre hos Knirke – omendskønt mit nærmiljø er noget mindre eksotisk og meget mere ghetto.

Men her den anden dag, måtte Bruden fortælle mig hvordan de tre katte alle var i familie med hinanden uden at de alle var søskende.

Som jeg har fortalt er der Baby, Elephant og Princess. Den sidste ligger lige nu og gør sig til og er meget misundelig over at bloggen får min opmærksomhed i stedet for hende. Hvilket er løgn, for jeg skriver med een hånd lige nu.

Men som jeg ville frem til, så har vores katte rigtigt meget til fælles med de kære hillbilly familier nede i Virginia,

Baby, der jo faktisk er en fuldvoksen kat, er fx lidt retardo. Den kan sagtens være en time om at kigge på væggen.Han forstår heller ikke altid, at han er blevet fodret, og derfor skal spise. Det er jo nemmere at spise plastic.

Lidt slow, som Bruden udtaler det. Der kunne faktisk godt være lidt leatherface over ham – bortset fra, at han ikke er klog nok til at betjene en motorsav.

Kunne faktisk sagtens forestille mig Baby i menneskestørrelse – også gerne med den navn- i blå overalls, strå i mundvigen, banjo på maven og 15 endnu mere retardo-unger, der render rundt om benene på ham, og kalder ham ‘pa’.

Og hvem moderen til de 15 unger skulle være? Jeg synes, hans egen mor er et ret godt bud. Ser du, stalkerkatten og prinsessen har det med at avle med hinanden, selvom de er søskende. Hvordan tror i ellers Baby er blevet til?

“Jamen vi synes bare, hun var blevet lidt tyk.” Sagde Bruden og grinede lidt genert.

Sagen er nemlig den, at Princess og Elephant er søskende, der er født på gaden, men er kommet til Jeanett og Bruce, før de er blevet kønsmodne. Alligevel gik det jo sådan, at der kom en Baby ud af det. No wonder, den er en lille smule retardo.