Update til vaskehelvede

Jaja, jeg ved godt, at jeg allerede har blogget én gang i dag – men bær over med mig og mit spammeri.

Da jeg kom ned for at vaske, var det nemlig, at tørretumbleren tænkte, at det der med at brække sig ud over det hele, have feber og være syg, det var en skide god idé. Så nu ser min lejlighed sådan her ud

Her i huset, er vi ikke for fine til at hænge vores tøj i to lag.

Og nej, det er ikke mig, der har flammer og dødningehoveder på tøjet. Til gengæld er det mig, der ikke kan finde ud af at vende mit tøj rigtigt.

Det lækre, nu lyserøde efter solblegning, tørklæde, fik jeg af min mor, da jeg var 5 år gammel. Hun havde fået det af en gammel dame, og jeg går stadig med det. Hvis jeg stadig har det, når jeg bliver 80, er det også en lille pige der skal have det… men mon ikke det er helt slidt op til den tid.

Alt det, som roder, der ikke er vasketøj, er Roskilde rod (og kommet hjem fra USA-rod, der ikke er blevet ordnet endnu). Ja mor, lover at ordne det inden for den næste uges tid.