Fedo strikes back

Efter det der rygestop har jeg jo taget en del på. Faktisk er de fire kilo, som jeg startede med at tage på, blevet til endnu flere. Jeg har taget 10 kilo på siden 30. april. Det er kraftedeme meget.

Derfor træner jeg for tiden 2-4 timer om dagen undtagen på hviledage, hvor jeg bare går eller cykler en tur. Det er hårdt. Men pisse fedt.

Ind til i dag, hvor jeg tænkte, at sådan en gang flow-yoga da kunne være meget hyggeligt.
Og jeg er vant til at dyrke yoga. Det er slet ikke noget problem at stå i hundestræk i masser af minutter, mens man mærker den søde brændende fornemmelse, man får fra det gode stræk. (Ronja du er en løgner)

Men i dag, var det bare sindssygt hårdt. Måske var det fordi, jeg havde givet den ekstra gas i går. Måske var jeg bare træt og umotiveret. Jeg ved det ikke. Men pludseligt kunne jeg mærke et stræk, der bare gjorde så sindssygt ondt, at jeg var nødt til at sætte mig ned. Og så begyndte jeg at græde lidt.

Måske var det fordi det gjorde ondt, måske var det fordi, jeg havde valgt at stille mig lige foran spejlet og kunne se mit tykke legeme, måske var det fordi, jeg ikke kunne komme ned i strækket, fordi jeg har en delle eller to, og måske var det bare fordi, altså sådan bare fordi.

Og mens jeg sad der, og forsøgte at huske de opmuntrende ord, som jeg gav Stine med på vejen, da hun syntes, at det der yoga var pisse hårdt.

Men ja, det er så nemt at være klog på andres vegne. For så sad jeg der og græd lidt og havde ondt og syntes at verden var ond. Og så kommer hende der træner damen med “mærk hvordan strækket giver ro i jeres indre kerne” og andet lort kommer hen og prøver at få mig til at være med. Så begyndte jeg at tude lidt mere, gik i receptionen og fik noget is og gik i omklædningsrummet.

Tror lige jeg holder en uges pause med det der yoga – måske 4 gange om ugen tilsat styrke og kredsløbstræning var lidt overkill.

Hilsen Selvdestruktivia