Run for the hills

Skal man stikke halen mellem benene? Du ved, ’run for the hills’? Jeg synes faktisk, at den der journalisthøjskole kommer tættere og tættere på.

Ja altså ikke sådan fysisk – tror den er ret tung at flytte på – men sådan tidsmæssigt.

Og inden du siger, at der jo altså er et halvt år til, og at jeg skal lade være med at planlægge det hele ihjel, så længe før jeg overhovedet er startet på skolen, vil jeg lige sige, at det er jeg godt klar over.

Men det fylder alligevel rigtigt meget. Og hvad gør jeg, når ting fylder meget? Jeg laver drastiske ændringer med min udseende, min garderobe, mine vaner og min lejlighed.

 

Problem nummer 1: For det første er der et mindre beboelsespuslespil, der skal gå op, som ikke kan lægges før vi kommer lidt meget tættere på – og som da slet ikke kommer til at gå op, før vi står midt i det.

Sagen er nemlig den, at mens jeg skal være i Aarhus i løbet af ugen, bliver Rick n’ Roll her i København og holder skansen. Jeg kommer så hjem i weekenderne. Men hvad med de weekender, hvor jeg også gerne vil på Forlev? Er det så helt slut med sjov og spejder, ind til jeg er færdiguddannet? Eller i hvert fald til jeg skal i praktik? For så bliver det godt nok nogle lange 18 måneder på skole.

Og hvordan skal vi se hinanden i hverdagene? Altså vi prøvede jo det der Skype, mens jeg var i USA. Og bevares. Det er da super hyggeligt og praktisk, men det kræver stadig, at du er på og til stede 100 %. Og samtidigt er man jo ikke helt sammen alligevel – kun halvt. Er det godt nok?

Og selvom man har verdens bedste storebror, der bare siger en urimeligt lav pris og så regner med at klare resten af regningerne for den lejlighed, som han bare sådan lige lader mig låne, så skal jeg jo stadig bo lidt som gæst i halvandet år. Det er jo på ingen måde min lejlighed.

Får brug for at gøre mit 5-kvadratmetersværelse MEGET personligt.

Løsning på tankemylder nummer et: Jeg klipper mit hår af, og bliver korthåret. Så bliver hovedet da lidt lettere.

Synes faktisk det er blevet helt pænt. Og er dybt forelsket i mine DKNY Lace-ups. Desværre kan man ikke se dem ordentligt her, men jeg lover, at det er de mest fantastiske sko i verden.

 

For det andet, så synes jeg bare, at folk lyder helt vildt kloge. Jeg tror måske, at jeg havde glemt hvor klog, man skal være, hvis man gerne vil være journalist. Hver gang jeg logger på Twitter, har alle mulige mennesker alle mulige fancy titler og går totalt op i det, de laver og holder aldrig fri og taler kun om medier og kommunikation. Jeg mener… bliver man aldrig træt? Det gør jeg da. Også selvom jeg synes det er umådeligt spændende.

Løsning på tankemylder nummer to: Folk, der er karriere-agtige, går med høje hæle. Ergo bliver jeg nødt til at lære det. Bum. Fra nu af, går jeg med høje hæle i mindst en time om dagen – var der nogen, der hviskede vabler? Ikke? Ok, men så skal jeg sgu nok RÅBE det for jer. JEG HAR VABLER OVER ALT PÅ MINE FØDDER! Men det går vel over. Læres, det skal det i hvert fald.

Det er fx de her skønheder, der kommer på. Håndlavet italiensk læder – så bliver det da vist ikke bedre. Første gang jeg havde dem på, endte jeg med ikke at kunne rejse mig i et døgn, fordi jeg havde vabler på både lilletå og storetå. De er heldigvis blevet gået til siden.

For det tredje, hvad så, hvis jeg ikke består min BA? Man må jo ikke gå på to BA-studier samtidigt (lorte lov). Så har jeg vitterligt bare spildt tre et halvt år, hvis jeg ikke består. Det er kraftedeme ikke nogen god leg, hvis det er, at skæbnen beslutter, at vi skal lege den.

Løsning på tankemylder nummer tre: Tag større SU-lån. Hvis jeg har flere penge mellem hænderne, er det også nemmere at holde sig beskæftiget. Hvor pengene skal komme fra? De skal jo alligevel først betales tilbage om mange år. Var der nogen der sagde noget med fornægtelse eller uansvarlighed, for så hørte jeg det ikke

 

Går alt galt, kan jeg bare låne lidt fra Hermann – ja den hedder Hermann.

For det fjerde, er der jo også det med pengene – som ikke bare kan ordnes med et ekstra SU-lån. Rick n’ Roll er så sød og siger, at det skal vi nok finde ud af. Men hvis jeg ikke finder et job – og allerhelst noget arbejde hjemmefra-agtigt-noget, så kan jeg lige nøjagtigt overleve – hvis altså jeg stopper med det der overdrevne pjat, der hedder at spise.

Men hey, så kan det være, at det er slut med at være fedo.

Løsning på tankemylder nummer fire: Smider alt mit tøj ud (ej ok, ikke det hele, men virkeligt meget, som i 5 sorte sække) Sælger arvestykker og flytter rundt på alle møblerne. Investerer samtidigt i rejse til London.

Åhhhhh bare det nu går.