Og lige der…

…Brød jeg så et løfte. Jeg havde jo lovet at blogge hver dag fra London. Mener nu, at et morgenindlæg på denne skønne lørdag også kan tælle lidt som et fredagsindlæg.

Jeg landede i går. Og sjovt nok har jeg på det sidste år helt glemt, hvor høflige englændere er (eller hvor stor min kuffert og hvor lille jeg ser ud med den). Hver gang jeg kom til en trappe, kom der en mand hen og spurgte, om jeg var ok, og om jeg skulle have hjælp til kufferten. Måtte gang på gang svare. Jeg er ok. Den er slet ikke så tung (LØGN). Men gentlemanden er i hvert fald ikke død, det er jo meget godt at vide.

Business-Paw bor jo, som man kunne forvente F***ING POSH! Der er 200 meter til Themsen, og hvis jeg strækker mit hoved langt nok ud af vinduet, burde jeg kunne se Parlament og Big Ben (altså hvis jeg strækker hovedet ca. 4 meter).

Det er en lille toværelses, men her er lækkert på trods af det lidt hotel-agtige udseende alt har. Synes fx det er utroligt hotel-agtigt, at der fulgte en hårtørrer med lejligheden.

Selv passer jeg jo perfekt ind, når jeg sidder og kigger kufferten med alle skattene, som jeg alligevel endte med at tage med efter min pakkekrise.

I går var vi unge, dumme og vilde (Host host) i det østlondonske natteliv. Eller det vil sige, vi rendte fra pub til pub, på samme måde, som man kan ende med at gå fra bar til bar derhjemme, fordi ‘hvad nu hvis den næste fest er bedre’ eller ‘her er ikke rigtigt plads’ eller ‘det regner og vi har valgt at sætte os udenfor’ (for det er umuligt at sætte sig indenfor) eller ‘de lukker’ (værste undskyldning i verden) eller ‘indsæt selv klassisk, lad os gå til næste bar årsag’.

Så da det begyndte at pisse ned, og vi sad på Red Market (som jeg absolut fik forvekslet med det røde marked i Paris), og vagten alligevel kom og sagde at de lukkede, og vi endte med at sidde i et kæmpe rør for at komme i ly for regnen, kiggede jeg på Business-paw og spurgte om man mon kunne komme hjem. Så vi gik med til næste bar (og baren efter det) gik på toilettet, sludrede over lidt øl og gik ud i Shoreditch for at finde en bus.

Og aldrig har jeg haft så svært ved at fatte konceptet natbus. Der står numre på busserne, men de, der stoppede, var ikke de samme, som de, der stod på skiltene, skulle stoppe. Tuben var for længst holdt op med at køre, så vi tog en mini-cap. Verdens bedste løsning. Du fortæller hvor du skal hen og de kører en for et aftalt beløb.

Har du hørt om konceptet? Tror vist det hedder en pirat-taxi i DK – her er de bare lovlige. Fantastisk.

Og og og og og. Som sagt bor vi alt for centralt, så på vejen passerede vi både Parlament, St James Park, Monument og alt det andet turistede gejl, og selv om jeg har set det hele før, gik der totalt amerikansk teenage-film i den med måbende øjne og en kæbe, der skulle samles op fra gulvet i taxaen. Måske jeg alligevel har genfundet en eller anden form for kærlighed for det turistede. Fik i hvert fald Paw til at love, at jeg næste gang skal komme her over en onsdag, så vi kan se noget debat inde i det der parlament.

Til gengæld så vi også London Eye og alt det der bling, de har i det om aftenen (kopi af Eiffeltårnet much?)

Så nu er jeg stået op klokken 6.30. Har lavet yoga, gået tur, drukket te på det mest vidunderlige prole-sted, hvor der var mig, en masse håndværkere, ufatteligt bitter lorte te og en dunst af Axe-deo fra svedne mænd. Skal klart tilbage igen i morgen.

I mellemtiden vil jeg rende ud og se om jeg ikke kan blive lidt væk i denne her by. Måske se Themsen eller sådan noget. Har i hvert fald pakket både frokost, der kan spises stående og paraply, så alt kan bare komme an.