Til charity shoppen

I forgårs pakkede jeg tasken med alt det, som man kan få brug for til en dag i London. Derefter kom jeg forbi en charity shop (genner fra himlen) som havde en billig Max Mara taske. Slukøret over, at det jo ikke lige var det, budgettet var planlagt efter, at jeg skulle have, gik jeg hjem… og besluttede at jeg måtte sove to gange, gå op og se om de stadig havde den, og hvis jeg stadig ønskede mig den, måtte jeg købe den.

Nu er det mandag morgen. Butikken åbner om en time. Jeg ved stadig ikke om jeg vil have tasken. Den koster 99 pund, hvilket jo ikke er meget, men når man køber den slags brugt, er man jo så heller ikke sikker på ægtheden. Og sidst, jeg tjekkede, var det ikke håndtasker, jeg stod og manglede.

Og det har faktisk bragt mig ud i en mindre tøjkrise. Hvad mangler jeg egentlig? Alle de ting, som jeg synes er interessante, har jeg brug for dem? Havde jeg brug for nederdelen fra Karl Lagerfeld? Har jeg brug for tasken fra Mulberry, jeg har ønsket mig i årevis? Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror det måske ikke.

Nederdelen er jeg siden blevet meget glad for, så jo, den havde jeg nok brug for. Men jeg tror egentlig ikke jeg havde brug for den, da jeg købte den. Er det så ikke dumt at bruge 1000,- kr. på en håndtaske?

Jeg ved det ikke. Nu går jeg op forbi om en time, og måske kommer jeg hjem med min første designertaske. Måske gør jeg ikke.