Overboerne elsker hinanden

Mine overboere er sådan nogle aktive nogle. Mon ikke de dyrker det der tri, som er så moderne (skulle ikke nyde noget. Kan ikke svømme uden at ligne hund, der drukner). De har racercykler oppe i deres toværelses, som de troligt slæber ned hver lørdag formiddag. Et par timer senere kommer de så svedige tilbage og slæber racercyklerne op i den toværelses på tredje igen. Tror også han løber. Hun løber vist ikke så meget. Men hun er pæn.

Det gjorde de også i dag. Slæbte på cykler. Nåh ja, og cyklede.
De er faktisk lige kommer hjem, og mens de slæbte deres cykler op ad trappen, kunne jeg høre følgende udveksling

Hun: Puh du lugter
Han: Det gør du også
Hende: Nej, jeg lugter af roser
Han: Ahhh skat, og lidt sved
Hende (Råbende): ROSER!

Så var den (rosen)skid åbenbart slået.

Jeg er forresten ikke sådan en, der lytter ved dørene, men har glemt at lukke døren til gangen (her er meget lydt), da jeg humpede ind og satte mig i sofaen her til morgen, og har endnu ikke fået den lukket. Altså bare hvis du skulle være i tvivl.

Synes pludseligt, Disneys prinsesser er meget sejere!