Eksamenslæsning

Min hverdag i tal

Har siden semestrets start

– Slidt 8 overstregningstuscher op

– Trænet ca 35 timer

– Overanstrengt min højre skulder

– Drukket 4 øl (og ingen vin overhovedet)

– 2 gange fundet ud af, at jeg skal søge dispensation om alt muligt underligt på KU, og så fundet ud af, at det skulle jeg alligevel ikke

– Besøgt 8 loppemarkeder

– 7 gange besøgt studievejledningen

– 2 gange fået at vide, at så kan jeg ikke blive BA, og bagefter fået at vide, at der er en løsning på alt. Stol aldrig på KUA. Der er aldrig en løsning, og der findes i hvert fald ikke en løsning, hvor du ikke bliver udpeget til sort får, der har klokket i det, og nu skal vi nok hjælpe, men kun fordi du står her, ellers kunne vi jo bare ignorere dig, og forresten er det dit eget ansvar at sikre, at det hele går rigtigt til (også selvom det er os, der har meldt dig til den forkerte eksamen eller andet godt)

– 100.000 gange overvejet om det virkeligt var besværet værd

– Forstuvet min højre fod

– Læst ca 2450 normalsider

– Tudet tusinde salte tårer over stress.

– Tabt 3 kg

– Været social og set andre mennesker (fratrukket weekender på Forlev) ca 24 timer

– Haft 10 undervisningstimer

– Løbet 56 km

– Taget opvasken 52 gange

– Købt te for den svimlende sum af 150,-

– Ønsket Københavns Universitet ad Helvede til (eller ad Himlen, ret ligeglad, bare det forsvinder) mindst 1.000 gange

– 30 gange oplevet at have de bedste tidligere medstuderende på hold 2, som enten har noter eller et godt råd, at give med på vejen. #KUA-Love

– Solgt for 560,- kr på Den Blå Avis, heriblandt en pladespiller, jeg havde arvet fra min farfar og en læderjakke, der har fulgt mig siden min første løn som cykelbud for Jyllandsposten i 2002

– 25 gange siddet og søgt på tidsbegrænsede fuldtidsstillinger, der kunne retfærdiggøre ikke at blive færdig

– Taget mig sammen, og læser nu igen til eksamen

– Drukket ca. 70 liter te

– Indtaget 65.000 kalorier

– Smidt 6 cm rundt omkring på kroppen (3 af dem på maven)

Men det hele skal nok gå