Verdens bedste kæreste

Det er mig. I hvert fald hvis du spørger mig. Alle andre vil nok mene, at det er ret middelmådige ofre, jeg har bragt her i weekenden, men selv føler jeg mig som dagens mand i brun flæskestegssovs.

Jeg kan nemlig ikke så godt lide julemad. Bevares. Jeg anerkender flæskesvær som en udmærket snack, og kan godt følge ideen med det fede kød – til dels. Bare det ikke bliver alt for fedt. Så får jeg bare kvalme. Sovs og kartofler er jo noget jyden har skabt – og som den ægte jyde jeg er (Den gemmer sig inde bag den hæslige dialekt, jeg har tillagt mig), ææææeeeeæeæeæeæælsker jeg sovs og kartofler – hvis altså kartoflerne er så most ud, at jeg primært bare spiser ‘lidt tyk sovs’.

Ja jeg er klam.

Men jeg kan altså ikke lide rødkål. Og hvis du nogensinde overvejer at byde mig på brunede kartofler, må du nok hellere spise dem selv. Jeg synes nemlig, at varm sukker med smør på kartofler er noget af det ulækreste, vi har i det danske køkken. Og jeg behøver vel ikke minde jer om, at leverpostej er lever, spæk og ansjoser. Vel?

Men alligevel gik jeg totalt retro i køkkenet, som den hausfrau, jeg en gang i mellem kommer til at være. Du tror ikke på mig? Så se bare denne her

Men tag jer ikke af kogepladerne nedenunder. Vi har ikke noget komfur (så bliv dog voksen) så i stedet arbejder jeg med to kogeplader fra Netto og en mikroovn fra Aldi.

Nå men jeg lavede simpelthen hele svinemøget af en julemiddag alligevel i fredags. Hvorfor? Fordi Rick n’ Roll Ææææææeeeæeæælsker Julemad højere end jeg elsker sovs og kartofler. Og jeg gik all in. For mine sidste 200,- kr købte jeg ind til en fredag aften, toppet af med to gyserfilm.

Tror du, jeg kan lide gysere?

Nej vel.

Tror du, jeg er spor sjov at se gysere med?

Nej. Heller ikke.

Men Rick n’ Roll elsker dem, så jeg sad og var næsten stille hele vejen igennem både Candyman (hold nu op de ryger meget i den film) og It, og grinede kun, da Helen i Candyman for tredje gang vågnede op med en kniv i hånden. Jeg brokkede mig også kun lidt over at It var mega lang, kedelig og ligegyldig en enkelt gang. Ok. Måske lidt mere end en gang – filmen varer trods alt tre timer – men ikke hele tiden, som jeg ellers normalt ville have gjort.

Bagefter fik han to sæsonner af South Park, som han kunne se, mens jeg var i byen lørdag, og da jeg vågnede halv otte i morges, og han stadig så South Park, brokkede jeg mig slet ikke. Jeg sagde bare ‘Jeg elsker dig’, vendte mig om, og besluttede at lave stempelkaffe til ham, når han skal op ved 16-tiden.

Nogle dage overrasker jeg mig selv. Og det var egentlig ret hyggeligt at se gysere – selvom der nok går et par år, før jeg gider bruge en hel fredag aften på dem igen.