Vind vind vind!

I anledning af at jeg faktisk nu har haft over 8.000 views (ok, det er længe siden), har skrevet over 110 blogs, og at bloggen har eksisteret i over et halvt år, har jeg arrangeret en lille give-away.

Og hvad kan du vinde?

Denne lille giftigt grønne sag af en humoristisk genistreg er nok den klogeste bog, jeg nogensinde har læst. Den forklarer bl.a. mange andre ting,

– Hvorfor man har så umenneskeligt meget lyst til at knalde dagen derpå – og hvorfor man bare slet ikke har overskuddet til det.

– Hvordan man håndterer sit barn, når man har tømmermænd – også hvis barnet er 60, og du selv er 80 år gammel.

– Hvorfor man skal drikke øl først og vin sidst – og ikke den anden vej rundt

Og alt det andet, som man ville ønske, man vidste, når man vågner dagen efter verdens bedste brandert til verdens værste brækorgie.

Der er forresten også en guide til forskellige tømmermandstyper ved Adam Price og en lille forklaring på den selvforvoldte hjerneskade ved Peter Lund Madsen.

Skriv en kommentar herunder, hvor du fortæller om hvordan du pådrog dig dine værste tømmermænd nogensinde, så deltager du i konkurrencen om Anne Marie Myginds bog “Tømmermænd”

Jeg trækker lod på fredag d. 16.