Det er nu, det er jul

Ricky har forklaret mig, at jeg er et koldt og kynisk menneske, der ikke kan lide jul. Jeg har forsøgt at svare igen, ved at forklare ham, at jeg godt kan lide jul. Jeg kan bare ikke lide alt der der pjat, hvor man ser julefilm hele oktober og november, så når man kommer til december, så har man spist så mange æbleskiver og drukket sig stiv i gløgg så mange gange, at hvis nogen trykker en på maven, revner man og bliver til et nisselandskab eller eksploderer i ren gavepapir og glaskugler.

Her i huset har vi den regel, at julen først må gå i gang 2. december. Der bliver ikke pyntet op før med andet end det kalenderlys, jeg kun lige tillader på den første.

Sagen er nemlig den, at jeg har fødselsdag den 1. december. Og jeg er stadig barnlig nok til at nægte at dele min fødselsdag med Jesus. Han har sin dag. Jeg har min. Kan ikke se nogen grund til, at han skal brede sig på den måde.

Derfor er julen altså en lidt forbudt ting i denne måned, hvor Ricky vil se julefilm. Og eftersom han også er forkælet, giver jeg mig, og ser irritabelt ned i min computer med et håb om, at hvis jeg stirrer hårdt nok ned på den, føler fjernsynet sig overset og sprænger sig selv i luften. Det er endnu ikke sket. Desværre.

Men når nu man har skubbet julen lidt, for at have plads til fødselsdag, må man til gengæld gerne vifte lidt med sin ønskeseddel før alle andre.

For eksempel er jeg ret hooked på at få et nyt saxofonstativ. De er ikke så dyre, og især har jeg lidt kig på dette her, som kan fås lige her

Jeg har i mange år sværget til en parfume med ingefær og vanilje fra Max Mara. Den er fantastisk, men selvom jeg elsker den, kan det jo godt blive lidt ensformigt. Derfor var jeg himmelvendt lykkelig, da jeg fandt denne lille smukke sag fra Guerlain. Den hedder “La petite robe Noir” og både er sommersød, elegant og feminin. Desværre er prisen også derefter og bestemt ikke SU-venlig.

Ligegyldigt hvor meget jeg godt gad, at det var sådan, kan min elskede damecykel ikke komme med til Århus. Den er ganske enkelt for tung til at køre på de stejle bakker i Århus – og jeg skal bo på toppen af den ene. Jeg har fundet denne her smuksak hos Cykelbanditten til 3700,-. Det synes jeg egentligt ikke er så slemt – hvis altså ikke det var fordi, at den også skulle betales.

Jeg har brugt det samme make up i årevis. Det er ikke fordi, jeg er dybt konservativ og nægter at prøve noget nyt. Jeg er bare altid så glad, når jeg finder noget, der virker for mig, og det gør denne her Mascara fra Helena Rubinstein. Jeg har brugt den, siden jeg var 16, og kunne ikke forestille mig at skifte fra den til hverdag. I weekenden kan den til gengæld godt få konkurrence fra både YSL og Esteé Lauder.

Jeg er blevet ret bidt af det der med at træneog der er selvfølgelig både pulsur og skridttæller og træningselastikker og sportsbh’er i størrelse Linse Kessler og  you name it, I want it, så er der de her fede Nike Lunarglide+3. Jeg synes, de er åndssvagt fede, og har overraskende nok ikke det mindste i mod, at de er proppet med farve.

Jeg er stadig helt solgt over denne her fantastiske pladespiller fra Crosley, der sågar også kan spise mine gamle kasettebånd, som jeg ærligt talt slet ikke var færdig med. Jeg har besluttet mig for, at hvis jeg ikke får den i fødselsdagsgave eller julegave, så køber jeg den selv. Lige denne her version er desværre ikke i produktion længere, men man kan købe en smuk rød version på Amazon.co.uk til 103,- pund, og så kan jeg endda slutte min iPhone til.

Jeg er en klodsmajor ud over det sædvanlige, og min MacBook Pro har allerede en ordentlig bule i den ene side. For at den ikke skulle få flere, ønsker jeg mig dette her flotte sleeve fra Moleskin, som passer til min computer. Ægte blødt læder og stilrent i designet. Præcis ligesom de notesbøger, jeg heller ikke kan få nok af, og som jeg selvfølgelig også ønsker mig. Jeg fylder jo de små sorte sataner hurtigere, end Ricky fylder vin i glasset.