Elektrisk jul

Jeg har aldrig været i Barney’s, for jeg har aldrig været i New York. Det er selvfølgelig på listen over ting, der skal gøres (og muligvis til sommer), men det haster ikke mere end, at Barney’s nok også står der, når jeg en gang har tid til at besøge betonjunglen.

Og mens jeg nok gerne vil give min højre arm for at få lov til at gå amok i Barney’s med et glødende dankort, er Ricky lidt anderledes. Han er helt vild med Disney, og hvor jeg godt en gang i mellem kan synes, det bliver lidt for tuttenuttet og kvalmende, er Rick n’ roll lige ved at dåne, når prinsessen og prinsen får hinanden.

Derfor var det også de her, jeg tog med hjem til ham fra Paris, da jeg var dernede i marts.

Fandt ud af, da jeg kom hjem, at vi også havde fået en Disney butik i København, og at man også kunne købe dem derinde. Men ind til da var det en fantastisk gave.

Men nu er der så sket det, at den mest perfekte lille film er blevet lavet. Se bare her

Jeg synes godt nok, at det er ret mærkeligt, at se Andersine og Minnie som åleslanke modeller. Men på den anden side synes jeg også, det er en helt fantastisk måde at vise tøjet frem på og anerkende, at modeverdenen går efter et look, mange af os ikke kan være med på. Jeg synes i hvert fald, den er fantastisk.