Jutlaend

Det sker lidt for ofte, jeg svælger i min egen selvmedlidenhed. Jeg tænker for tit, at jeg nok aldrig bliver til noget. Der er nok så mange andre derude, der kan det, jeg kan. Bare meget bedre. Eller også bliver jeg i tvivl om, jeg overhovedet kan noget som helst. Altså, som ikke bare er ordinært og ligegyldigt. Betvivler min berettigelse til åndedræt og alt muligt andet teenage-gejl. Så bliver jeg lidt sur over, at andre kan noget og er dygtige til det. Dygtigere end nogen andre.

Og så er der dage, hvor jeg bare bliver glad, når jeg kender nogen, der kan noget helt exceptionelt. Eller generelt, at der findes mennesker, der bare er fantastiske til at skabe noget, gøre noget, findes og være. Eller. Det er nok de fleste dage, der er sådan. Det andet ville være ret småligt. Lad os sige, at der er 360 dage om året, jeg har det sådan. Så er der nok 5 dage på et år, hvor jeg har det på den anden måde.

I dag er en af de 360, hvor jeg bare synes, alle mennesker er pisse fede, og at når folk gør noget, der er sejt, skal det sgu hyldes.

Kan du huske Line? Line er stadig mega sej. Line har også en kæreste. Han hedder Henrik. Og lige som Line er han bare pisse dygtig til det, han laver. Og Henrik laver Jutlaend. Eller det vil sige, han laver A Lamp. Har du hørt om Jutlaend? Ikke? Så synes jeg, du skal se her.

Eller. Altså. Det er jo ikke kun Henrik. Der er også nogen, der hedder Søren og Michael. Men det er Henrik, jeg ved, hvem er, og derfor er det også ham, jeg synes, er frygteligt dygtig.

Jeg har ikke selv de 699,- som A Lamp koster, men når jeg har, skal jeg have den, fordi jeg synes, den er så flot!

Du kan se mere om det hele på deres hjemmeside