Julepynt fra helvede

Vi er ikke helt enige om, hvad der kan gå som julepynt herhjemme. Jeg har sådan ikke noget i mod julepynt, sålænge det giver mening for mig at have hængende, og det gør det kun, hvis det enten er pænt, eller hvis det betyder noget for mig. Da jeg generelt ikke synes julepynt er pænt, er det altså primært julepynt, jeg selv har lavet, der hænger rundt omkring i det lille hjem (medmindre naturligvis, det er noget Ricky ejer). Ricky mener for eksempel, at jeg har det grimmeste julepynt i verden. Jeg er naturligvis uenig, og synes det er utroligt hyggeligt med sådan noget stads, jeg lavede, da jeg var 4 år gammel, og knapt kunne se ud af øjnene uden at tisse i bukserne med savlen hængende ud til siden på samme tid. (Har i dag ikke den store fidus til hypotetiske børn. Dette var det første, jeg læste, som ikke var BA-relateret)

Bevares. En eller anden dag, skal jeg nok får nosset mig sammen og købe et eller andet intetsigende Georg Jensen lort. Men ind til da, ser samlingen nogenlunde sådan her ud.

IMG_1616

For eksempel er jeg enormt glad for denne her julemand. Den mangler godt nok et øje og han er forlængst blev skamferet i skridtet, men han er da meget hyggelig. Ricky regner med at blive slået ihjel af den, her en af de nærmeste dage.

IMG_1613

Psykosenissen her, har muligvis taget en lykkepille eller to for meget – og har forresten ingen ben – men han ser da ud til at hygge sig ganske godt oppe i vindueskarmen i køkkenet. Og ja, vi har jumbobøger i køkkenet.

IMG_1614

Psykopatklovnen her, kan jeg måske godt se, ikke ligefrem er julepynt, og mest af alt minder om IT, men da jeg flyttede hjemmefra sagde min mor, at hun havde pakket alt mit julepynt ned i en kasse, og da jeg åbnede omtalte kasse op til jul, lå klovnen der. Siden da har den været julepynt. Ricky regner med, at når julepyntet kommer og dræber ham, bliver det denne her, der er lederen.

IMG_1611

Den her giver heller ikke så meget mening. Bare fordi den er rød, er den vel ikke julepynt. Men den lå i kassen, og nu er den. Kom vist til at halshugge den sidste år, da jeg pakkede det hele sammen i kassen. Vi kan jo kalde det patina.

IMG_1617

Heldigvis har jeg en ret dygtig og klog mor, der om ikke andet har sendt mig af sted med noget, hun selv har lavet, som derfor ikke lugter lidt af børnehavebarn.