Dovne hund

Jeg er tilbage igen efter 10 dages fravær. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle om alt muligt spændende, jeg har lavet. Men sandheden er at jeg har rettet kommaer, tudet over opgave, været søvnløs, forbandet min underviser langt væk, haft sure opstød, rettet trykfejl, haft ondt i maven over at skulle hjem – for der lå min opgave og været til vejledning hos skønne vejleder. Generelt en ret almindelig december i Ronja-land.

Problemet er bare, at når man ikke har lavet noget særligt ud over at brokke sig over sit eget frygteligt hårde liv med gratis uddannelse, mad i køleskabet og SU på kontoen, og alle de andre første verdens problemer, så er man også blevet utroligt dygtig til at ligge i sengen. Bare ligge. Ikke være syg eller træt. Bare doven.

Derfor er sætninger som fx “Skat, hvor mange dage i træk kan vi nøjes med at spise pasta, til du tvinger mig ned og handle?” kommet ud af mig, hvis jeg altså følte mig i stand til at overskue den nye udgave af Mount Everest, der er opstået i mit køkken. Andre steder kalder de vist konceptet opvask.

Nu holder jeg pause fra at læse. Har stadig lige en bacheloropgave, som spøger, men ind til jul bliver jeg liggende i sengen og ser danske tv-serier. Krøniken er forresten stærkt undervurderet. Edderkoppen det samme.

182383_394578877244974_76059056_n