Hverdagsnarkoman

Jeg har det stramt med hverdage, når livet er fuldt med dem. I mellemtiden har det også utroligt træls (ja jeg er jyde) med ikke at have nogen hverdag. Som i nogensinde. Når man ikke har haft en hverdag i flere måneder, bliver man lige så stille til en sofakartoffel. Alt kan ordnes i morgen. Der er ikke noget, der skal nås. Og jeg bliver sindssyg.

Så nu har jeg det stramt med ikke at have hverdage. Jeg venter bare på, at det bliver mandag. Jeg glæder mig til at få min hverdag tilbage, hvor jeg ved, at jeg mandag til fredag får lov at slide i det og i weekenden kan nye frugten af mit arbejde.

Jeg glæder mig til at stå tidligt op, fordi jeg skal noget, og ikke bare fordi man altså ikke kan sove til klokken 12 hver dag.

Jeg glæder mig til at kunne strukturere mine dage ud fra andre ting, end hvad jeg skal spise OM 3 TIMER!

Jeg glæder mig til at føle mig en lille smule travlt, at se mennesker, at stresse og at falde helt død om i min seng efter en laaaaaaang dag. For jeg kan ærlig talt ikke huske, hvornår jeg sidst havde sådan en.

Til gengæld glæder jeg mig ikke til, når jeg om en uge sidder her på bloggen og brokker mig over at skulle tidligt om, aldrig at have ordentligt tid til mad og at have travlt, skulle forholde mig til andre mennesker, være stresset og kun sove 3 timer.