Så må man godt spise romkugler

Dame: “Du kører ikke bil vel?”

Ronja: “Næhhh. Jeg kører cykel.”

Dame: “Vil du love mig, at du ikke kører bil?”

Ronja: “Ja det må jeg jo nok hellere.”

Dame: “Det er nok også bedst, hvis du lader være med at køre på cykel.”

Og hvorfor sagde damen så det. Jo nu skal du høre.

Jeg er godt og grundigt klodset. Evigt og altid banker jeg mine ting ind i andre ting. Derfor har de fleste af mine ting buler. Det har jeg også. Og blå mærker.

I morges formåede jeg fx at vælte telefon, notesbog, pung og computer ned fra min skolebord, fordi jeg da lige skulle sænke det. Computeren tog faktisk lige 90 grader, men landede meget sikker på bunkerens gulvtæppe – det er det godt ved at gå i skole et sted, der er bygget i 70’erne.

Hvis jeg skulle klæde mannequiner på, ville det nok ende sådan her

whoops-1

Det er ikke fordi, jeg ikke ville have givet hende dem ordentligt på. Jeg ville nok bare være kommet til at vælge en størrelse, der var for stor til dukken. Så kommende jobfolk. Jeg vil virkeligt gerne have et job. Men måske ikke lige som mannequinpåklæderske.

Eller pilot.

Dette her, ville klart ske en dag, hvor jeg var på job, hvis jeg var pilot

Whoops

Men nu har damen og jeg fundet årsagen. Eller måske i hvert fald en delforklaring på den absolutte klodsethed. Jeg har åbenbart rendt rundt og ikke kunnet se noget som helst de sidste mange uger.

Faktisk var hun helt forbløffet hende optikeren, og spurgte flere gange, og jeg nu var sikker på, at jeg kun havde -0,75 i mine briller. Det var jeg selvfølgelig bestemt, selvom jeg måtte indrømme, at jeg ikke var så god til at huske at gå med mine briller. Hun spurgte også, om jeg havde dem med, så hun kunne tjekke, at jeg ikke tog fejl. Det havde jeg ikke. Jeg forklarede så igen, at jeg er ret god til at lade dem blive hjemme.

Det viste sig faktisk, at jeg ikke kan se en skid og er gået over en hel styrke op. Så nu kom jeg til at bestille briller fra Marc Jacobs, for bagefter at finde ud af, at jeg ikke har noget job og derfor heller ikke nogen penge. Men de er flotte og med kysmunde på indersiden, og når jeg har dem på, ligner jeg Sonja fra Saxogade – på den fede måde, hvis der findes sådan en.

Og når man finder ud af, at man lige har brugt 2500,- på noget, man jo egentlig ikke brugte i forvejen, må man godt spise romkugler. Bare en lille en, så man glemmer situationen.

Til gengæld håber vi, at det er slut med bare 10 % af de blå mærker, for så har det været alle pengene værd.