Har du set min hjerne?

Så gik der igen en uge, hvor jeg ikke fik blogget. Og der har da været masser at skrive om. Og jeg får det hele flot formuleret inden i hovedet, og griner lidt for mig selv, mens jeg tænker, at I vil elske det

– og så glemmer jeg det igen.

Ej men altså. Hvor spadet kan man være? Hvorfor fanden skriver jeg det ikke ned?

Og det er virkeligt dumt. Så sent som i går sad jeg i toget MED MIN NOTESBOG og fik en super god ide til en blog. Det var noget med et “brev” – som dengang jeg blev sur på Diana – og det var endda en anelse bittert, på den der måde, jeg ved, I synes er sjovt. Og jeg tror sågar også, at det var skarpt. Men nu har jeg glemt, hvad det var, jeg var bitter over, altså ud over det sædvanelige

… med folk, der ikke lukker røven i hvilekupeen,

… alle de tosser, der vil tale med en,

… mænd der giver thumbs-up, i stedet for at sige hej (aj men seriøst. HVORFOR?)

… vedkommende, der har opfundet begrebet tyndfed

… og bare vedkommende, der har opfundet begrebet fed.

Nå fuck det. Jeg tager i biografen og ser Django.