Min krop er en kælling

Kære krop

Jeg skriver til dig, fordi der er nogle ting, vi bliver nødt til at få frem i lyset.

Jeg har hørt, at når man skal fremhæve noget, man er utilfreds med, skal man også huske at fremhæve det, man er glad for. Så det vil jeg gerne begynde med.

Egentlig kan jeg godt lide dig. Du opfører dig lidt skørt og er bred steder, du burde være smal. Men jeg synes du er sød, og ville ikke bytte dig. Tro endelig ikke det. Jeg elsker dig, for den du er.

Jeg synes også, at det er ret fedt, at du er gået fra at være teenager med ballonmave til at være bred på sådan en kvinde-agtig måde. Det er jeg faktisk ret glad for. Der har jo aldrig været noget galt med at have lidt booty.

Men vi bliver simpelthen nødt til at tale om, hvordan du opfører dig, når jeg har hældt lidt alkohol på dig. Jeg har godt fundet ud af, at du har to måder at reagere på, når du bliver sur.

Teenagefornærmet og gammel sur mand.

Teenagefornærmet er du, når jeg skal ligge i fosterstilling en hel dag, bare på grund af tre shots og et ukendt antal meget store fadøl.

Jeg kan egentlig godt forstå dig. Du synes jo ikke, det er sjovt, at jeg smider gift indenbords. Men jeg har vel ret til at more mig. Har jeg ikke? Det er jo trods alt mig, der bor inden i dig.

Men teenagere vokser fra det.

Langt værre er det, når du tror, du er en gammel sur mand. Så skal du død og pine vågne klokken 4.00. Også selvom vi kom i seng klokken 1.00

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det lige før, jeg ikke ved hvilken, jeg foretrækker. I løbet af de sidste 24 timer, har vi været igennem begge, og lige nu, er jeg bare mavesur over, at du ikke kan finde ud af, at forklare mig ordentligt, at du ikke kan lide øl.

Og ved du hvad, kære krop? Jeg er faktisk hamrende ligeglad. For det kan jeg.

Vi tales ved, næste gang, du er en nar.

Kærlig hilsen

Ronja