Born in the USA

Jeg er tilbage i USA, og jeg elsker hvert et øjeblik herovre. Jeg vil forsøge at opdatere lidt på bloggen undervejs, for der er MASSER at fortælle.

Jeg ankom i lørdags. Vejret var varmt og jetlag havde besluttet, at jeg var ok, så længe jeg kunne leve med at stå op klokken 4.00 næste morgen. Så vi spiste sushi på Newbury Street, fandt en French Connection UK, der havde ophørsudsalg og kiggede i second hand butikker. Alle mine indkøb får I i en senere blog.

Natten til lørdag blev jeg en smule presset. I nabohuset bor der en flok studerende, der ikke lige havde tænkt på, at der også bor børn (og trætte Ronja’er med jetlag) i området. Så de holdt kæmpe fest med øl, slagsmål og livemusik. Omkring midnat fik Veninden og jeg nok, så hun ringede efter politiet, der da de dukkede op råbte

“OK! Every one who is under 21 OVER HERE NOW!” Og efter lidt brok gik de i seng.

Følte mig ret meget som en røv. Måske fordi de kunne have været mig for et par år siden. På den anden side var jeg ret lettet over at få lov til at sove.

Søndag morgen vågnede jeg klokken 4.00. Men jeg var forberedt og havde fået udleveret husnøgle til venindens bolig, og kunne komme og gå, som det passede mig. Så efter en lille halv times hyggesnak med storebror på Skype, mens jeg ventede på, at solen stod op, gik jeg ud og kiggede lidt på Attleboro.

Byen minder mig utroligt meget om den by, jeg er vokset op i – bare under amerikanske forhold. Den ligger midt imellem millionbyerne Providence og Boston, folk kører biler, selv hvis de bare skal ned på hjørnet og når solen skinner er der faktisk helt rart.

Så jeg gik en tur i morgenlyset

IMG_2962

Jeg synes selv, at det var den rigtige løsning at gå rundt i en by, der er lavet til at køre i, klokken 5 om morgenen. Folk stirrede dog lidt, men jeg fik hørt lidt Mennesker og Medier og nydt at ferien startede

IMG_2944

IMG_2960

Fandt et par halve briller på vejen. Nok fra festen dagen før. De ligner overraskende meget mine egne.

IMG_2959

America runs on Dunkin. Og strøm. Masser af strøm. Og Olie

IMG_2954

Krisen er måske vendt. Jeg er naturligvis ikke økonom. Men mange af de huse, jeg fotograferede som faldefærdige rønner sidste år, er i år kontorer og værker igen. Dét er fedt at se!

IMG_2952

IMG_2950

Man kan ikke være ude i så fint vejr uden både at lave puddleshot og genspejlingsbilleder

IMG_3017

Det kan til gengæld godt være lidt svært at få lov til at opdatere sin blog for hill-billy-stalkerkatten Elephant

Min indre gadget-freak er forresten ret meget oppe og køre over kvaliteten på iPhonens kamera.