Back in the USSR

Jeg er tilbage i Danmark. Faktisk har jeg været det i et par uger. Landede mandag 24. juni, og siden da har jeg rejst frem og tilbage til Jylland for at fejre sølvbryllup for mine fantastiske forældre, der ikke bare har holdt ved og holdt ud. De har vist primært holdt af. Og det er fandme fantastisk at man kan det i 25 år. Sagde hun.

Så har jeg haft noget så sjældent som fuldtidsarbejde. Med tekstformidling endda.

Så mellem genopstart af træning og alt det andet, glemte jeg, at jeg også gerne ville skrive en masse her. Det er sgu fjollet.

Men nu er jeg i København. Tilbage i København. Og jeg nyder at cykle i verdens dejligste fladeste by, selvom jeg godt kan mærke, jeg har siddet i en bil i et par uger. Man bliver godt nok øm i stængerne af sådan en kort tur til Panum. Men mon ikke jeg snart kommer over ømhed og pivhed over at være i dårlig form.

I mellemtiden prøver jeg at komme ovenpå igen efter min tur. Jeg har stadig ikke fået vasket tøj, så påklædning foregår efter princippet, “Hvordan undgår jeg at dø af skam over at gå uden for i denne her bluse”. Jeg er sgu ret glad for, at jeg ikke er på Roskilde i år. Eller. På den anden side. Der kan man jo slippe af sted med hvad som helst.

Men jeg er ved at gøre status over alt det lort, jeg har købt i USA. Jeg tør ikke skrive her, hvor mange penge, jeg har brugt. Og heller ikke hvor mange mere end jeg havde regnet med. For så er der nogen, der kalder mig uansvarlig. Men jeg har haft en kanon tur, og har allerede planlagt at vende tilbage igen om et års tid – men denne gang med projekter i tasken.

Nu vil jeg stoppe mit jibber-jabber – for det er vist alt, jeg kan finde ud af at skrive i dag. Mon ikke, jeg er mere sammenhængende i morgen.