Nå men jeg gad da heller ikke på Roskilde

Sagde ingen. Nogensinde.

Eller. Det vil sige. Det gjorde jeg i en ret fornærmet tone, da anmeldelserne af al den fede musik begyndte at tikke ind via Politiken, DR, Twitter og ikke mindst Facebook.

Jeg var heller ikke spor træt af det hele, havde kløe i fødder og pengepund og store overvejelser om at droppe det hele og skride til Roskilde fredag, da folk postede billeder af Rihanna på Instagram. OVERHOVEDET. Løgner.

Det gik faktisk helt fint de første mange dage. Jeg var overhovedet ikke misundelig, da det var skide koldt og campingdagene har jeg egentlig altid godt kunnet være foruden. men da solen bragede igennem og musikken spillede, gjorde det fysisk ondt på mig og mit lille rockhjerte.

Til gengæld er jeg frygteligt glad for ikke at være 5800,- fattigere, for det koster en Roskilde festival for mig – jo den gør. Og jo, det kan godt gøres billigere, men det er sådan, jeg holder festival. Punktum.

Jeg er også glad for at have min stemme, ikke veje 5 kilo mere end jeg plejer i vandvægt og at have tjent en fandens masse penge på at arbejde den sidste uge.

Er så ikke så glad for at have misset, hvad jeg har forstået var en formidabel Metallica koncert.

Hvad jeg prøver at sige. At jeg muligvis er at finde på Roskilde festivalen næste år, for dette her med ikke at tage af sted, er faktisk helt hårdt for psyken.