Min fars guitar

Min fars guitar

For mange år siden fik jeg min fars gamle hippie guitar. Jeg tror faktisk, at den har pyntet på mine mange forskellige værelser i over 10 år.

Om jeg kan spille guitar?

Selvfølgelig kan jeg ikke det.

Men det er et af mange mål med livet, at jeg skal lære det. Jeg kom på et tidspunkt så langt, at jeg kunne spille Tom Dooley. Meget langsomt. Med mange ophold. Og uden at synge til, for så blev jeg bare forvirret.

På samme måde, har jeg besluttet, at inden jeg fylder 30, skal jeg kunne bestille øl, vodka og bede om morgenvækning på russisk.

Og hvorfor så sådanne ligegyldige mål?

Fordi det ikke er ligegyldige mål. Jeg tror jeg var 20, da jeg fik min første krise. Det gik op for mig, at jeg var en femtedel inde i tilværelsen, og jeg manglede stadig en milliard ting, jeg mente, jeg skulle gøre. Selvom jeg forsøgte at berolige mig med, at jeg da havde nået en hel del den første femtedel – så som at gå, tale (4 sprog sågar), spille 4 forskellige instrumenter og sådan generelt vide en hel del ting – gik der alligevel krise i den, og en liste med ting, jeg skulle nå i løbet af de næste 10 år. På listen er meget fjollet, men også meget brugbart.

Fx

–       Lær at spille Tom Dooley på guitar og synge til (du behøver ikke kunne teksten, for den er latterlig)

–       Tal flydende tysk

–       Lav en avisforside

–       Inspirer nogen til at være mere og bedre end mig

–       Bestig et bjerg

–       Rejs tværs over et kontinent, hvor du ikke forstår et eneste sprog, der tales

–       Vind 6-0 over nogen i Trivial Pursuit

–       Find nogen, du kan både holde af og holde ved

–       Brug en måned alene i Paris

 

Der er meget mere på listen. Der er også flere af tingene, jeg allerede har gjort. Men heldigvis er der også masser af ting, jeg har til gode.