2014 bliver året hvor

Jeg er ikke i tvivl om, at 2014 bliver et godt år. Fx bliver 2014 året, hvor jeg scorer en fantastisk praktikplads. Men det er jo ikke udelukkende op til mig, hvilken en af de steder, jeg har kig på, det bliver – og om det overhovedet bliver et af de steder. Det kan jo være, de synes, jeg er talentløs. Så hvis jeg nu skal sætte mig nogle mål, som jeg rent faktisk selv kan bestemme over, så…

… bliver 2014 året, jeg stopper med at være så voksen og i stedet nyder, at jeg står midt i min ungdom.

… bliver 2014 året, hvor jeg læser mindst en skønlitterær bog om måneden. Der skal næring til sjælen. Den har tørstet og sultet for længe.

…bliver 2014 året, hvor jeg starter til russisk og igen kan gå i spagat og løber 5 km uden at tro, jeg dør inden målet.

…bliver 2014 året, hvor jeg vil være mere positiv. Også selvom klokken er 17.00, og jeg er træt og i Brugsen, og nogen kræver noget vildt urimeligt af mig. Det skal være slut med at være en sur kælling, med mindre der er en god grund til det. Naturligvis.