Jeg er måske Generation Y

Der bor en voksen mand inden i mig. Og jeg vil godt bede nogen om at fjerne ham. Om ikke andet, så bare for en stund. Måske der er nogen, som har mere brug for ham, end jeg har.

Berlingske Media holder en innovationsworkshop for studerende i denne her weekend. Mig og mine ideer er med. Og så kan man mene om det, hvad man vil, men hvis man vil diskutere kreativ klasse og arbejdsvilkår, skal man komme tilbage igen en anden gang. Der er et indlæg på vej, men det er slet ikke klart endnu.

Så. Tilbage til den gamle mand og maven.

Denne her innovationsworkshop handler om at skabe nye medieideer til generation Y. Og den fik vi så forklaret sådan her:

  •        Født mellem 1980-1995
  •        Bruger gerne penge på luksus
  •        Forkæler sig selv
  •        Går op i sit udseende

Og det passer da også meget godt. Sidst jeg tjekkede, var jeg i hvert fald både født i 1988 og hamrende selvcentreret. Jeg har trods alt en blog, hvor jeg forestiller mig, at jeg er spændende nok til, at andre rent faktisk gider læse om mig.

Mine medievaner tror bare, at vi er født i 1960 og hedder Lars Ole.

For noget af det, der også kendetegner Generation Y, er åbenbart, at de ikke læser aviser, at de voksne i Generation X ikke ved, hvordan de skal skabe nye platforme til Y’erne (begynder at lyde lidt som en folkeskole med X’ere og Y’ere). De hører heller ikke radioavis, og TV er noget man tænder for, for at slappe af eller få selskab.

Noget der åbenbart ifølge medieteoretikere kendetegner mænd er, at de vil have hard news og ikke så mange bløde facetter.

Jeg hører P1, læser Weekendavisen, Information og Politiken, ser TV-Avisen klokken 21.30 og læser nyheder på nettet direkte fra netaviserne egne hjemmeside. I øvrigt vil jeg gerne selv bestemme fuldt over mine medievalg. Jeg ser fx aldrig flow-tv, medmindre jeg har tjekket, hvad der kommer i et tv-program først. Og jeg lader mig meget sjældent “bare underholde”.

Bevares, jeg bruger Twitter til næsten alle udenlandske nyheder. Og Twitter, har jeg fået at vide, er frygteligt ungt og underligt for udenforstående. Men jeg tror, at hvis man fjernede alle dem, der talte om Justin Bieber på Twitter, ville den danske gruppe af tweeps have en gennemsnitsalder et godt stykke oppe i 30’erne. Eller måske endda 40’erne.

Men der skal jo også være nogen tilbage til at redde de trykte medier og TV-Avisen, når nu de ikke selv kan finde ud af det. Og det må jo så være mig.

Men jeg gad egentlig godt en gang imellem, at nogen gad tage Lars Ole. Bare lige for en weekend, så jeg ikke gik i byen, mens jeg var dybt bekymret for situationen i Syrien. Eller så jeg kunne snakke bare lidt med om pop-kultur, fodbold og reality. Eller så jeg bare i det hele taget ikke altid har læst og interesserer mig for ting, som mange af mine jævnaldrende ikke har nogen anelse om, hvad er, fordi det alt sammen stod i printavisen. Eller så jeg bare i det hele taget forstod en bønne af, hvad der blev snakket om. Bare en gang i mellem.

Måske man kan få en aflastningsfamilie til sine medievaner. En sød familie med to børn og en kone, som Lars Ole så kunne gå rundt og være voksen sammen med. Og belære de der fiktive børn om vigtigheden ved at holde avis og holde sig opdateret.

Men ind til det sker, må jeg vel finde mig i at have fået en middelaldrende mands hjerne.