Dumme Karen

Jeg har verdens grimmeste cykel. For den nette sum af 1500,- købte jeg for 4 år siden en cykel, jeg dengang fik at vide, var fra 1930. Selvfølgelig er den ikke det. men jeg spiller med, for det er jo en god historie. Og så lagde jeg jo nærmest ikke mærke til, at den primært var holdt sammen af sorte strips.

Krejleren, som jeg købte den af – som nok i virkeligheden er cykeltyv – gav mig sågar en lås med for 200,- bobs og inviterede mig på film og rødvin i hans et-værelses værksted/lejlighed i Vanløse. Jeg sagde pænt nej tak og opgav efter et par forsøg at forklare, at hverken jeg eller min kæreste var interesseret i sådan en alliance. Han mente ellers godt, at jeg lige kunne komme forbi og underholde ham en gang i mellem. Så kunne jeg for eksempel ligge i hans seng og se pæn ud, mens han ordnede cykler. Jeg takkede nej.

Underligt nok.

Og den lignede noget fra mellemkrigstiden. Cyklen altså. Sortmalet jern, højt styr og tung som bare pokker. Så jeg navngav den Karen og tænkte, at den og jeg skulle holde i mindst ti år. Det var faktisk kærlighed ved første blik.

Her fire år senere, er jeg ikke så sikker. Jeg har regnet sammen, at jeg mindst har brugt 4500,- på reparationer af hende. Til gengæld er hun både rusten og mangler et par eger.

Sidste weekend tog jeg konsekvensen af at gearet for længst var faldet af og satte det fast med flere strips. Denne gang lyse. Så kan jeg da se dem.

For nogle år siden, gik hun lidt i stykker hist og her, og så reparerede jeg hende med gaffa-tape. Det blev hun ikke ligefrem pænere af. Til gengæld er hendes bagrefleks faldet af. Og for at kunne kende hende – på andet end at være Københavns grimmeste cykel – har jeg givet hende en ringeklokken i guld/kobber (malet metal).

Der er ikke så meget love tilbage mellem Karen og jeg, så i dag har jeg besluttet at omdøbe hende til Dumme Karen. Både fordi jeg i mellemtiden har fået en ven, som hedder Karen, og som er betydeligt sødere og sjovere end Dumme Karen. Men også fordi hun lige har kostet mig 330,- for at få klippet den gamle lås af, som krejleren satte på og for at få sat en ny på hos min nye krejlercykelsmed.

Jeg bliver jo åbenbart aldrig klogere.