Vagtskifte på toppen

Jeg har hørt radioprogrammet Mennesker og Medier de sidste fem år. Alle – ja det blev sagt alle – programmer er blevet lyttet til, og nogle har endda fået en ekstra tur igennem maskineriet, hvis der var noget, som var indviklet nok til at kræve to tanker.

Min vejleder på bacheloropgaven var ekspert i audiovisuelle medier, og han havde da hørt det et par gange. Men det handlede jo egentlig bare om journalistik – og ikke så meget om medier, som han sagde. Altså var grunden til, at han forlod Mennesker og mediers lyttergruppe, den samme, som gjorde, at jeg er blevet hængende i alle disse år.

Uge efter uge har lyden af Lasse Jensen, der nærmest aldrig bander i radioen – men gør det utroligt meget, når man taler med ham – været lyden af min fredag eftermiddag.

Var mine analyser de samme som de kloges? Hvad havde jeg misset i løbet af ugen? Vidste jeg noget, som de ikke kom ind på? Og hvorfor?

Men i dag kom det så frem, at det var slut. Ikke med Mennesker og Medier, men med Lasse Jensen som vært på programmet. Og det var altså et spørgsmål om tid. Efter 13 år bag mikrofonen, kan det ikke undre nogen, at der er behov for nye udfordringer og nye oplevelser. Det er efterhånden sjældent, at nogen bliver hængende i samme stilling i mere end ti år – og slet ikke i mediebranchen.

I øvrigt går manden ikke på pension. Det har han allerede meldt ud

Men nu bliver lyden af min fredag eftermiddag lyden af Hakon Mosbech, fra chefredaktionen i medieforlaget Zetland. Zetland, som han også har været med til at stifte, udgiver singler – men det har jeg vist været inde på før, og derudover holder de som de eneste journalistiske livemagasiner. Derudover får de ikke mediestøtte, og den debat skal vi i hvert fald have på et tidspunkt, for det burde de.

Hvad jeg kender til Hakon Mosbech er han yderst kompetent. Bag sig har han ansættelser på Politiken og Euroman. Han har undervist på SDU i journalistik og nye medieformer, og så var han gæstevært på netop Mennesker og Medier sidste sommer, mens Lasse Jensen holdt så meget ferie, som det er muligt, når man også skal huske at indtale ugens faldereb og i øvrigt sikre sig, at alt foregår, som det skal.

Jeg ved, at politisk journalistik kan få Hakon Mosbech helt op og ringe, og at han da også har en kandidat i international politik og journalistik fra SDU.

Jeg frygter ikke for, at kvaliteten kommer til at lide overlast, når Lasse Jensen ikke længere sidder fast bag mikrofonen. Men jeg er trods alt et konservativt røvhul, som bedst kan lide, at alting var, som jeg kan huske, det var, da jeg lærte det at kende, og alt var også bedre dengang jeg var dreng – eller vent.

Spøg til side. Jeg er sikker på, at der kommer et rigtigt godt program ud af værtsskiftet, men det fylder mig da også med en smule vemod.

En af de ting, jeg ved, kommer til at påvirke programmet er, at produktionen overgår fra Jensen og Kompagni – Lasse Jensens produktionsselskab, der lige nu producerer Mennesker og Medier for DR – og til Zetland, hvor Hakon Mosbech som nævnt er en del af chefredaktionen. Sammen med P1 er Zetland ved at udvikle, hvordan programmet skal se ud, og hvis man kender bare til lidt af det, Zetland laver, så er det båret af tre nøgleord

–       Innovation

–       Kvalitet

–       Skævt

Det er Innovativt, at være de første til at udgive singler og lave live-journalistik. Det kræver en innovativ tilgang til medieverdenen at turde sige sikre jobs op rundt omkring i den danske medieverden og starte noget, som al udvikling taler i mod, nemlig at skrive langt.

Men fælles for alle singler udgivet på Zetland er også, at de har en enorm høj kvalitet. Jeg var til ”Sådan skriver du en single” hos Foreningen for Nordisk Nonfiktion i sidste uge, hvor Nana Toft, der har skrevet Truckerkrig (her i Politiken-udgaven), fortalte hun havde mødt MEGET ambitiøse redaktører på Zetland, som oprindeligt udgav Truckerkrig.

Og det, tror jeg, er normen hos Zetland. Her gør man tingene ordentligt. Men samtidigt tør man rykke til rammerne og skrive og sære ting. Som i singlen om Mikkels pik.

Der, hvor jeg tror, det bliver rigtigt spændende med ”Det nye” Mennesker og Medier er, når ugens emner skal udvælges – hvis det da overhovedet kommer til at minde bare lidt om ”det gamle”, vil der jo være et ugens tema/emne.

Som det ser ud nu, starter Mennesker og medier med ugens emne, som debatteres med en række eksperter. Så er der en ugens gæst, som har udmærket sig på den ene eller anden måde. Og til sidst kommer Lasse Jensens analyse – falderebet: fem minutters analyse af en mediebegivenhed eller tendens, som Jensen har bemærket.

Ligegyldigt hvad, så glæder jeg mig til at se, hvad de har fundet på. Jeg er spændt på 3. oktober, hvor det nye Mennesker og Medier bliver sendt. Kommer det til at følge samme rille i pladen som før? Kan jeg stadig gætte med på, om jeg har samme analyser af medieverdenen som de kloge? Og forbliver Mennesker og Medier mit yndlingsmedieprogram? (Jeg hører jo også Cavlingkomiteen på 24syv hver uge)

Hvis kvaliteten fra sidste sommer, hvor Mosbech var vikar på Mennesker og Medier, bliver bibeholdt, og jeg samtidigt får mit ugentlige skud klogskab, så skal jeg i hvert fald nok blive hængende.

Men jeg kommer til at savne Lasse Jensen i min radio. Det gør jeg altså. I mellemtiden har jeg endelig fundet en anledning til at publicere det interview, jeg lavede med ham for to år siden om DRs fremtid. Det kan du læse her.