Skærmbillede 2014-05-04 kl. 22.13.45

Jens donerer blod, selvom han er homoseksuel

Første gang, han donerede blod, var Jens 19 år gammel. Det er i dag nogle år siden, og siden dengang har han doneret flere gange. Men han har måttet lyve hver eneste gang, han har doneret blod.

»Når man donerer blod, er et af spørgsmålene, om man har haft seksuelt kontakt med en anden mand. Hvis jeg svarede ja, ville jeg ryge ud, så det glemmer jeg bare at svare sandt på,« siger Jens.

Jens er homoseksuel. På grund af en forhøjet smitterisiko for hiv og Hepatitis B og C blandt homoseksuelle mænd, er han egentlig i livslang karantæne fra at donere blod. Når han alligevel har gjort det, er det i protest mod reglerne. Han mener nemlig, at karantænereglerne er med til at forstærke en stigmatisering af homoseksuelle mænd: »Jeg synes, at det er en trist tendens, at man sætter folk i bås på den måde. Udelukkelsen sker kun, fordi man været sammen med en mand, og ikke fordi man har en usikker seksuel adfærd.«

I Sverige har de haft lignende regler, men for nylig har de ændret dem, så mænd kan blive bloddonorer, hvis de ikke har haft sex med en anden mand i et år.

»Ændringen af reglerne i Sverige er et skridt i den rigtige retning, men Danmark bør helt droppe forskelsbehandlingen. Jeg synes ikke, det er en ret at donere blod, men jeg synes, det er en ret ikke at blive sat i bås som en bestemt type menneske. Man kan ekskludere på baggrund af risikoadfærd – ikke fordi nogen tilhører en bestemt gruppe.«

Sikker ny screeningsmetode

I 2007 blev to personer hiv-smittet, fordi de havde modtaget blod fra Rigshospitalets blodbank. Derfor besluttede man at indføre en ny og meget sikker screeningsmetode.Det har gjort, at risikoen for at blive smittet nærmest ikke eksisterer længere, vurderer overlæge på infek- tionsmedicinsk afdeling Q på Aalborg Sygehus, Henrik Nielsen. Han afviser, at der er nogen særlig fare ved at modtage blod fra mænd, der har haft seksuel kontakt med mænd. Heller ikke fra tidligere stiknarkomaner eller prostituerede – begge grupper, som også er i livslang karantæne fra at donere blod.

»Vi ville ganske enkelt opdage det, hvis de var smittede,« mener Henrik Nielsen.

»Vi tester alt blod, og vi mener, det er så sikkert, at vi vil opdage det, hvis der er en virus til stede. Det er ikke nogen reel bekymring ved at modtage blod.«

Henrik Nielsen vurderer, at ud af en million prøver, som alle er inficeret med hiv, vil én enkelt måske ikke blive opdaget. Dermed er den screeningsmetode, man anvender i dag, lige så sikker som de DNA-tests, man bruger til retssager.

Send flere mænd

Hvert år er der brug for 25.000 nye bloddonorer, som kan afløse dem, der falder fra på grund af alder og karantæneperioder. Det lykkes næsten altid at finde 25.000 nye, men ifølge Malou Rode, bestyrelsesmedlem i Bloddonorerne i Danmark, skal der meget opsøgende arbejde til for at finde de nye donorer.

»Vi skal ikke sidde på hænderne. Men vi får de donorer, som vi skal have,« siger Malou Rode.

Selv om det hvert år lykkes at skaffe de bloddonorer, der er behov for, ønsker Bloddonorerne i Danmark, at flere mænd melder sig blandt de nye donorer. Mænd har blandt andet mere blod i kroppen end kvinder, og man kan derfor tappe blod fra dem oftere. 33 procent af dem, som melder sig som bloddonorer, er mænd. Derfor har Bloddonorerne i Danmark de sidste år forsøgt at få flere mænd til at melde sig til bloddonorkorpset. Det undrer Jens.

»Det er mærkeligt, at de udelukker en så stor gruppe, når de gerne vil have flere mænd til at donere blod. Reglen om, at man ikke må donere blod, gælder jo også, hvis man har været sammen med en fyr som 15-årig og nu lever med en kvinde,« siger Jens.

Han undrer sig over måden, reglerne er udformet på, og mener, at de er lavet på et irrationelt grundlag.

Malou Niemann, der er sundhedsperson hos Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Bi- og Transpersoner, LGBT, mener ligesom Jens, at karantænereglerne for bloddonation bør laves om og være ens for alle.

Fokus på adfærd
»Udelukkelsen i forhold til blod- donation bygger på forældet videnskab og frygt. Det bidrager kun til marginalisering af mænd, der har sex med mænd og folk med hiv eller aids i det hele taget,« siger Malou Niemann

I stedet for at opstille karantæneregler, der udelukker bestemte grupper, foreslår hun, at man laver udvælgelsen af donorer om, så man fokuserer på donorernes adfærd frem for deres seksualitet.

Men karantænereglerne er indført, fordi homoseksuelle mænd statistisk har en højere risiko for at være smittet med hiv og hepatitis end hetero- seksuelle personer. Derfor under-streger Anne Mette Dons, chef for tilsyn og patientsikkerhed hos Sundhedsstyrelsen, at karantænereglerne er lavet på baggrund af patientsikkerhed.

»Det er af den største vigtighed, at det blod, patienterne modtager, er fri for smitte, så de ikke bliver mere syge, end de er i forvejen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er en rettighed at donere blod, men det er en ret for patienterne, at det er så sikkert som muligt at modtage blod,« siger Anne Mette Dons.

Jens donerede blod, fordi han var vred over, den stigmatisering, han føler, der følger med karantænereglerne. Han fortæller også, at han kender flere homoseksuelle mænd, der har doneret blod på tidspunkter, hvor de levede i faste parforhold.

»Det er mest, fordi jeg ikke må. De fleste homoseksuelle mænd, der donerer blod i dag, gør det, fordi de ser en uretfærdighed i at blive udelukket,« siger han.

Jens er dog ikke sikker på, hvor meget hans oprør kan ændre: »Man kriminaliserer sig selv. Og jeg tror egentligt ikke, at det ændrer noget. Men jeg er stadig vred over, at reglerne er, som de er.«

Jens er et opdigtet navn. Hans identitet er redaktionen bekendt.