Jeg aner seriøst ikke lige, hvilket billede, der skal være her

Måtte skifte pizzamand

 

Kære pizzamand. Jeg slår op.

Jeg kan faktisk godt lide dig. Du kender mig nok til at vide, at jeg ikke gider skovle dressing af min pizza, men dårligt nok til, at du ikke ved, hvad jeg hedder. Det kan jeg godt lide. Derfor gør det mig ondt, at vi må skilles, for du er simpelthen blevet for pinligt et bekendtskab.

Det startede så fint. For det er svært at finde et “jyde-pizzaria” i København. I spørger måske, hvad sådan et er, men nu skal I høre. I Jylland kan vi godt finde ud af putte dressing på vores pizzaer, uden at der skal salat nedenunder. Også selvom det bare er en almindelig pepperoni-pizza. Den er god nok. Hvis du ikke tror mig, kan du bare smutte ned i Skolegade en fredag aften og bestille et pizzaslice. Pizzamanden vil uden tvivl spørge, om der skal dressing på.

Jeg ved kun, at det er en jydeting, fordi det altid har forundret min meget sjællandske veninde Sussi, når hun har besøgt hovedlandet. Derfor var jeg også påpasselig, da jeg skulle vælge pizzaria. Det skulle være et sted, det gjorde det i forvejen. Og det gør ingen herovre åbenbart. Sådan et pizzaria er altså svært at finde i København: sådan et, der vil give dig dressing på pizzaen.Men det var du, og jeg var sikker på, at vi var det perfekte match.

Men jeg må også indrømme, at det har haltet lidt på det sidste. Det er for eksempel virkeligt sødt af dig, at du gerne vil give lidt ekstra fyld på pizzaen. Men i dag sejlede den så meget, at jeg lidt følte, jeg fik dej-kød-oste-mos. Det, jeg fik var i hvert fald flydende nok til at blive spist på kæbekirugisk som blendet pizzamos. Sidst jeg tjekkede, havde jeg altså hverken brækket kæben eller var et spædbarn.

Selvom jeg måske en gang imellem er lidt doven, kan jeg altså godt lide at tygge min mad.

Derfor har jeg da også i en periode overvejet, om vi skulle kalde det slut. Sige at vi var vokset fra hinanden. Men det med dressingen var jo svært at komme udenom. For når man kommer ned til en ny pizzamand, vil han straks lægge mærke til en, hvis man kommer med så mærkelige forespørgsler. Så det var vel egentlig vores diskretion, der fastholdt mig som kunde.

Men nu er det slut. I dag flød bægret over.

For du må altså ALDRIG spørge en tyk pige, om hun skal have “det, du plejer”. Du måtte faktisk heller ikke spørge mig, da jeg var tynd. For vi to kender jo slet ikke hinanden. Du har faktisk aldrig set mig før. Overhovedet. Det er jo meningen, at vi skal lade som om, jeg kun kigger ned hver tredje måned. Det burde du altså vide.

Så kære pizzamand. Det gør mig ondt, at vi må skilles, men du er simpelthen blevet for pinligt et bekendtskab.  Nu finder jeg mig en ny – og lægger jydevanen med dressing på hylden.