Short temper bullshit

Fra Helten til P1

Mig og alle mine ting er rykket til Hammel. Det hele står stablet rundt omkring i mine forældres hus, for regnskylle på regnskylle over motorvejen gennemblødte alt, hvad jeg ejer i går.

Det blev slutningen på fem år i København for denne gang. Måske jeg kommer tilbage. Det håber jeg.

Den dag i december i 2008, jeg rykkede rødderne op i Aarhus og satte kursen mod København, var det skide koldt. Skyfrit. Jeg havde for nyligt opdaget Kliché. Og David Bowie. Så over Fyn satte jeg Bowies Heroes på efterfulgt af selvsammes Helten (den tyske version af samme sang) og sang med. Jeg tvang min stakkels mor til at høre P3 og distraherede hende, så jeg ikke behøvede køre bilen over Sjælland, og jeg flyttede på kollegie i Tingbjerg.

Det passede mig MEGET godt, at jeg ikke behøvede betale for broen. Og for benzin.

Og om aftenen mødte jeg Ricky, der var høj og flot og skøn, og det blev nærmest sommer, selvom solen gik ned klokken 17. Og vi drak øl til klokken 7 om morgenen, og måske blander jeg to dage sammen, for det er mange år siden.

I går var det varmt og fugtigt. Det væltede ned med vand over motorvejen, og 200 meter derfra, var der en himmel så blå. Men over os regnede det. Min mor kørte bilen – hun har efterhånden anerkendt, at jeg ikke gider køre bil. Det siger mig ikke noget.

Jeg har lige opdaget Warpaint, men i går hørte vi P1. Først et program om Eckersberg i Rom og så Apropros om globalisering. Tørt. Kedeligt. Lige som vi kan lide det.

Meget lidt af det, der i sin tid flyttede med til København, er kommet med retur. I mellemtiden har jeg fået en Ph-lampe og smidt resten af mine møbler væk.

Og da vi passerede broen, brokkede jeg mig over, at jeg hverken måtte betale for den eller benzin. Så jeg måtte nøjes med at give frokost og stå for forplejning undervejs. – Har jeg sagt, at forældre er det bedste i verden, når de sådan kommer og henter én og ens ting?

Og om aftenen drak jeg rødvin med mine forældre, og vi talte om Ricky og mig, der ikke længere er Ricky og mig, og om et nyt liv, der skal startes, men som jeg lige nu ligger lidt i fosterstilling fra. Og det er sommer og lyst til klokken 22.00, og solen står op før klokken 5.00.