Skærmbillede 2014-09-20 kl. 11.05.19

Pøblen rejser sig

Jeg var naiv. Nøj hvor var jeg naiv. For jeg tænkte et øjeblik ‘gad vide, om vi er færdige med de der shitstorms.’ Og selvfølgelig tog jeg fejl. Det er jo ligefrem dumt.

Se bare det sidste døgn og Jensen’s Bøfhus og Jensens Fiskerestaurant. Facebook-folket (jeg har lovet mig selv ikke at skrive pøblen) rejste sig mod den store mastodont, der trynede den jævne fiskemand fra Sæby.

Se det for dig. Det er et helt dramatisk eventyr – hvis altså det ender godt. Helten. Det er fiskemanden fra Sæby. Han bliver slået ud af den store onde trold/heks/den onde konge/edderkop/Jim Lyngvild/Pia Kjærsgaard/Stalin – vælg selv din skurk. Skurken er selvfølgelig Jensen’s Bøfhus, som har alle midler i hele verden og nu tryner vores helt. Og bøfhuset tryner selvfølgelig fiskemanden for sjov. Det ved alle.

Det er de i hvert fald enige om ovre på Facebook. Her har folket rejst sig i protest mod mastodonten – nu jeg tænker over det, lyder det måske også lidt som et Karl Marxsk drømmescenario fra Das Kapital – og folket kræver, at at bøfhuset undskylder for at være en bølle.

De mennesker, der på Facebook rejser sig mod bøllen, føler, at de gør netop det. De rejser sig mod en gruppe røvhuller, de har mødt i deres liv: Idioten, der mobbede dem i folkeskolen; Chefen, der afviste deres ellers virkeligt gode ideer; faderen, som ikke gav dem nok opmærksomhed. Der er masser af muligheder.

Og de er de mange. De er de stærke. Det er alle de vrede mennesker mod bøllen, som ikke længere skal være led. Heroisk er det nærmest.

Ham her er for eksempel meget vred og vil hellere på luksusrestauranten Bones

Skærmbillede 2014-09-20 kl. 10.17.32

Og jeg blev som sagt overrasket. Jeg havde virkeligt en eller anden ide om, at det var slut. Age-of-the-shitstorm var en saga blot. Men jeg er vitterligt en idiot. For selvfølgelig er det ikke det. Jeg er bare ikke i stand til at se ud over min egen næse.

I forbindelse med den her sag, tror jeg, vi er flere, der har tænkt ‘gad vide, hvornår jeg sidst, spiste på Jensen’s Bøfhus.’

Selv kom jeg frem til, at det minimum må være sommeren for 6 år siden. Alternativt var det med min daværende kæreste i 1.g. Det er 10 år siden. Det er ikke et sted, jeg kommer. Prisen er lidt for høj i forhold til kvaliteten. Og så er jeg måske bare ikke rigtigt typen, der tænker ‘skønt’, når jeg hører, man kan få alle de spareribs, man kan spise – men det er vist en anden diskussion.

Jeg møder ikke dem, der shitstormer. Jeg griner bare lidt af dem, når de sidder i kø i 7 timer for at få en vase. De arbejder ikke der, hvor jeg arbejder. De går ikke ud, der hvor jeg går ud, og hvis de bor, der hvor jeg bor, så ser jeg dem ikke.

Men vi undervurderer dem fuldstændigt.

I løbet af de sidste 24 timer er Jensen’s Bøfhus’ Facebookside blevet lagt ned af vrede kunder. Antallet af likes er faldet markant, og Jensen’s gør, som de har læst i lærebøgerne. De svarer. Eller Ane svarer, for det underskriver hende, der sidder bag deres facebookprofil sig med.

De har personificeret deres konto og forsøgt at få kunderne til at forstå, at når de råber, så råber de af en person. De har forsøgt med et par gymnasielle retoriske virkemidler, som man lærer dem i oldtidskundskab: patos og ethos. Se for eksempel her: ‘Ane’ nærmest skriger ‘JEG ER EN PERSON, OG DU SKAL ANERKENDE MIG SOM EN SÅDAN’ i sit svar til Anders.

Skærmbillede 2014-09-20 kl. 10.39.33

 

Og der bliver svaret venligt på alle opslag, for sådan gør man jo. Det har virket før. Måske de kan vende sympatien.

Problemet er bare, at mens Kählerkrisen handlede om en død ting, folk ville have til sig selv, handler Fiskebøffen om ‘den lille mand’, der er blevet trådt på, og det har alle prøvet. Alle har været den lille og oplevet, hvor ubehageligt, det er, at blive trynet.

Og det er det, der gør den her sag slem for Jensens Bøfhus. Det er det, der gør, at det bliver meget svært at ride den af. Jensen er blevet billedet på bøllen fra skolegården. This time it’s personal.

Hvad skal de gøre?

Lige nu følger de skolebøgerne. Men hvis de skal vinde sympatien tilbage, skal der mere til end et par venlige svar på en facebook-side. For i sidste ende kommer den her krise til at koste, ligegyldigt, hvordan de håndterer sagen. Og det bliver meget dyrere end de 350.000, de tjener fra fiskemanden i sagsomkostninger og erstatning. Og modsat de penge, fiskemanden her må betale i engangsbeløb, kommer det til at koste bøfhuset i tabt indkomst i lang tid endnu.

Derfor skal de tænke uden for rammerne, og lægger skolebøgerne på hylden. De skal starte med at lade være med at gemme sig bag en konto. Smid dog ‘den sympatiske leder’ i spil. Hvorfor udtaler bøfhusets ledelse sig kun igennem en fælles udmelding fra ledelsen til pressen?

‘Facebook har meget mere magt end pressen’, sagde en af facebook-raserne. Som journalist kan jeg selvfølgelig ikke give ham ret, men det er jo ikke journalisterne, der spiser på Jensen’s. Det er dem på Facebook. Så tal dog med dem i stedet for ned til dem – og igennem os. Gå ind i dialogen, og sæt ‘Ane’ i baggrunden. Hun er garanteret super kompetent til at rådgive i dialogen.

Find et eller andet sted, hvor fiskemanden fejler, og i stedet for at hænge ham ud, så smid da de der 350.000 bobs til at sætte ind. Det kan være, han sælger blåfinnet tun (det gør han nok ikke). Så smid penge ind i kampen for at bekæmpe overfiskeri og sig til en masse mennesker, at I vil redde verdenshavene. Så kan I altid lade sive, at fiskemanden er en nar, der sælger blåfinnet tun (Det gør han nok ikke).

Og hvad er den logiske årsag til, at bøfhuset valgte at hive sagen hele vejen i Højesteret? Det er en langstrakt process, der både tærer på personer og konto.

Det gjorde de selvfølgelig, fordi de vil beskytte deres varemærke. Ja, der er mange, der hedder Jensen, men hvornår åbner Jensens steakhouse så nede ad gaden? Hvis de kan få den historie ud over kanten, samtidigt med nogle af de andre ting, jeg nævner, er de i hvert fald lidt tættere på en afslutning.

Det her er jo bare huller, jeg kan se, og steder, man kan sætte ind. Vil man have den fulde strategi og have det her til at gå væk, må man betale nogle kompetente mennesker til at gøre noget ved det.

Og jeg kan godt sige et par ord om sultende børn og prioriteringer af sager i verden, men det tjener man jo ikke penge på. For jovist. Vi kan da godt blive enige om, at det er en fjollet sag, men er det virkeligt Jensens Bøfhus, der er til grin her, eller er det Højesteret, der har afsagt en dom, der falder helt uden for vores Bonus Pater system? Nå. Det er vist også en anden diskussion.