Gummi tarzan

Du skal bare gøre det, du er god til

”Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er.”

Er det kun mig, der kan høre Otto Brandenburg forklare lille Ivan aka. Gummi Tarzan, at det bare lige er noget med at finde ud af, hvad det er, man er god til. Han er for eksempel god til at føre en kran i den film, så det gør han.

Sidst jeg tjekkede, var jeg ret god til at vade ind i andre kvinder. Særligt lige efter jeg ret pludseligt er rendt ind i folk, svedende i mit træningscenter. Folk som jeg ikke lige havde regnet med at møde der – og som jeg ikke havde lyst til så mig ildrød i hovedet og med svedperler på overlæben.

Sidst jeg tjekkede, var jeg ret god til at overspringshandle og generelt være uduelig.

Det er vel også et talent.

Jeg hører tit folk, som er i vores branche, som er irriterede over, at de skal bruge en masse tid på pligtopgaver i stedet for at gøre det, de er gode til. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad i alverden det er, vi alle sammen skal være så gode til. Vi skal alle sammen kunne kompetenceafklare, vide hvor vi vil hen og være helt sikre på, hvilken retning vi skal gå i.

Og jeg ved godt, at det er slut med at gribe fat i ungdomskortet og råbe ’I skal ikke bestemme over mig!’ eller ’Jeg må godt dumme mig. Jeg er ikke så gammel’.

Slut er det. 26 år gammel og i andre kulturer ville jeg være godt på vej mod bedstemorstatus (ok en overdrivelse).

Men jeg gider ikke spilde mit liv på hele tiden at skulle finde ud af, hvad det er, jeg er god til. Især når jeg ikke er nået videre, end at jeg er ret god til Bezzerwizzer og øldrikning – men ikke ølbundning (og gudskelov for det). Og det er altså, hvad jeg har brugt 26 år på at finde ud af.

I stedet har jeg besluttet mig for at finde ud af, hvad jeg godt kan lide at lave.

Jeg kan godt lide at grave mig så langt ned i stof, at jeg glemmer at komme op igen. Det er ikke lige frem en kvalitet, med mindre man vil være professor, og det vil jeg ikke. Men det er en ok kvalitet, hvis nogen en gang gider smide mig i en gravergruppe. Udfordringen er så bare, at jeg ikke er sådan videre god til det – tror jeg ikke.

Jeg kan godt lide at skrive, formidle, filme og klippe. Jeg kan godt lide at tage billeder, og jeg kan godt lide at lege med Hama-perler.

Jeg ved allerede nu, at det der med visuel intelligens, kommer jeg aldrig til at excellere i. Men det betyder ikke, at det ikke er fedt at tage billeder eller filme. Jeg skal bare bruge lidt flere kræfter på at få det til at se ordentligt ud end andre skal.

Jeg kan godt lide mit arbejde, og jeg kan, hvis jeg skal være helt ærlig, godt lide det udtryk folk får i hovedet, når jeg fortæller, at jeg er journalist.

Om jeg er god til noget som helst, andet end at dumme mig, må tiden vise. Så længe vejen derhen også bringer noget sjovt med på vejen.