PA11k

Played Alive

Hammel er en lille by. Spørger man Google, bor der 6.906. Men da jeg var teenager, var jeg med til at lave en række koncerter derude. Det var mit første livtag med projekter, som ikke bare drejede sig om at flytte en gruppe spejdere fra A til B. Her fik jeg stukket ret mange penge i hånden, og så måtte jeg finde ud af, hvordan jeg bedst fik de penge hjem igen – og samtidigt holdt en fest for 500 mennesker, altså næsten 10 % af befolkningen.

Jeg var 15, og som nu var jeg ikke bange for at kaste mig ud i projekter, jeg slet ikke var gammel nok til at være med i.

På sådan en aften, skal der løftes en række opgaver: Der skal sælges billetter, der skal sælges øl, der skal håndteres penge, og der skal være nogen, der er dørmænd. Egentlig alt sammen noget, man skal være 18 for at gøre – især det der med at sælge øl.

Så jeg fandt mig ofte uden noget særligt at foretage mig på selve aftenen, ud over at sikre, at folk mødte op til deres vagter og at samle penge ind, når baren og døren havde for mange af den slags. Derfor fik jeg lov til at prøve kræfter med noget af det, som jeg siden har været rigtigt glad for. Jeg fik lov til at være “fotografen”.

I dag sad jeg og sorterede nogle andre billeder, og se, hvad jeg faldt over: Mine gamle billeder fra den gang. Selv synes jeg, det er overraskende godt gået af et kamera, som i dag slet ikke kan matche det, der sidder i langt de fleste mobiltelefoner. Selv synes jeg også, at der måske skulle være blevet arbejdet lidt med stemningen i billederne, men jeg er nu alligevel ganske stolt. Og det er meget svært at forstå, at det er ti år siden. Det er jo 40 % af mit liv.

 

PA11 ured 3

 

PA11e

PA11f

PA11k

PA11o

PA11r

Henriette

 

Og til sidst var det slut, og en guitarist fik sig en tretimers-lur på trommepodiet

1923584_7348420667_8606_n