IMG_0817

Skamløs narcicisme

Jeg har en teori om, at folk er trætte af at høre om, at jeg har tabt mig. Så nu kommer det definitive “jeg har tabt mig”-indlæg, og så skal jeg nok stoppe med at sludre videre om det – fraaaaaa lige om lidt af:

Status:
Jeg har tabt 5 jeansstørrelser og passer nu jeans med mit 15-16-årige selv

Jeg er blevet 15 cm. mindre i livet

Jeg synes stadig, jeg ser lige så tyk ud på de fleste billeder, som jeg gjorde for et halvt år siden

Jeg kan passe den nederdel, der blev for lille, da jeg vejede fjorten kilo mindre, end da jeg vejede mest. Nu køber jeg underdele i str. medium/large i stedet for XXL.

Jeg kan mærke mine ribben og se dem – når jeg trækker maven ind

Jeg aner ikke, hvor meget jeg vejer, fordi jeg har smidt min badevægt ud – og jeg vil heller ikke vide det

Jeg kan pludseligt godt lide at løbe – hvor fanden kom det fra?

Jeg spiser stadig slik til aftensmad en gang imellem, men synes egentlig ikke, det gør noget

Min største kærlighedsaffære er lige nu min cykel. Den er til gengæld virkeligt pæn

Hvordan ser det ud? Her får du mig i skamløst spejl-selfie, hvor jeg har spildt lidt på maven

IMG_1520

Og så kan jeg måske godt se, der er sket noget, det sidste halve år

Skærmbillede 2015-03-07 kl. 09.26.48

Er jeg tilfreds? Tjaaa egentlig.

Om der kommer lidt kilo på eller af interesserer mig faktisk ikke. Så længe jeg har det godt. Jeg gad godt ikke have så uendeligt meget ponyben, men der tror jeg ikke, jeg har noget valg.

Og hvordan har jeg gjort det? Jeg er begyndt at ryge igen. Det, er jeg ret sikker på, er hovedårsagen.

 

Ps. Hvis jeg fortsætter med at poste den her slags blogs, må I godt lige minde mig om mine egne ord