lethal_weapon_im_too_old_for_this_shit

Når man savner Sys Bjerre på guitar

Det var Roskilde Festival 2009. Eller 2010. Mine gymnasiekammerater og jeg havde slået lejr i C.

Til de uindviede er det et campingområde på festivalen, der ligger i den vestlige ende af dyrskuepladsen (i daglig tale bare Vest), tæt på en skater-park og som tiltrækker Vesterbrosegmentet, fordi der er plads til at være beskidt, men ikke så beskidt som de campingområder, der ligger i Øst. Der er heller ikke så mange punkere som i øst, ikke så mange gamle fulde mænd, der bruger festivalen – og øst – som stamværtshus. Med frygt for at støde nogen: Øst er lidt festivalens ækvivalent til det københavnske Nordvest-kvarter.

Vi boede i Vest, for her kunne man feste og sove. Det kunne vi bare ikke den nat. Sys Bjerre (hende, der sang noget med at brænde sin ekskærestes lejlighed ned, efter han havde knaldet med en anden) havde nogle venner, der boede i lejren ved siden af vores. Og klokken 5 om morgenen havde de bestemt, at nu skulle Sys spille hele sit nye album. Fra ende til anden.

Jeg vendte mig, tog hørepropper i, satte mig ud i lejren og røg en smøg, gik i seng igen, men lige lidt hjalp det, for Sys Bjerres stemme trængte, ligegyldigt hvad jeg gjorde, ind i min hjerne og forstyrrede min søvn.

Egentlig troede jeg, jeg var alene med min irritation, men pludseligt lyder der, som et lyn fra en klar himmel, et råb fra naboteltet:

“SÅ LUK DOG RØVEN FUCKING SYS BJERRE”

Og så var der stille. Klokken var seks, og på trods af varmebølge, druk og dehydrering sov jeg til klokken 10 næste morgen.

Lige nu sidder jeg så i 2015 i mit køkken i Sydhavnen. Jeg drikker cola, har været i bad og hører 24Syv, mens min telefon lader op, inden jeg bevæger mig ud på pladsen. Det var planlagt, at jeg ville tage hjem, for min arm er brækket og derfor pakket ind i gips – og så er det noget bøvl med bad på festivalen. Men det var en plan, der kunne omstødes, hvis vejret var lækkert, øllene kolde og festen lokkede.

Det gjorde den bare ikke.

For præcis som Vesterbro derhjemme, er der sket en udvikling med området. De kolossale mobilanlæg har indtaget C-området, og ca. 20 meter fra mit telt står det en mother-fucker af et bas-anlæg, stykket sammen i en eller anden garage i Jylland, hvor afbalancering af lyd ikke er så vigtig. Men det er mængden af bas, der kan komme ud af højtalerne til gengæld. Klokken 5 søndag morgen hev jeg decibel måleren frem, fordi jeg nu ikke havde sovet i tre timer. 100 dB blev det til. Det svarer til at skulle sove ved siden af en kørende motorsav.

Jeg tjekkede rejseplanen men jeg kunne ikke komme hjem før halvanden time senere. Så var det jo lige meget. Så jeg gik på arbejde til sent om aftenen, og så tog jeg hjem.

Distortion er kommet til Roskilde, og jeg har måttet se mig slået af folkestemningen, mens jeg overraskende nok savner Sys Bjerre og forbander alle mobilanlæg i hele verden.

Kald mig bare sippet, men:

Når nu jeg kommer tilbage til Roskilde om to timer, har jeg en ny plan klar: I nat drikker jeg mig så stiv, at 100 dB føles som en flue i rummet, og når jeg har været på job i morgen, tager jeg hjem til København og nyder at sove i min egen seng igen.

Og næste år bliver det medarbejdercamping.