11823885_10153513804612579_1884868993_n

Jeg kan sgu meget godt lide Shell

Min gamle kollega har en gang lært mig, at man ikke skal finde sig i noget. Jeg synes måske, hun en gang i mellem overreagerer lidt, og at man i hvert fald hurtigt kan komme til det, men ikke desto mindre, har hun jo lidt ret. Så jeg skrev det der brev til Shell, som over 50.000 mennesker nu har set.

Det er jo i sig selv ganske fantastisk. Det betyder, at der er flere mennesker, der har syntes, jeg var pisse skæg, end der har set Comedy Central i sidste uge. Så sker der da lidt godt i det her land.

Det er også cirka lige så mange, som der ser Tv2-nyhederne klokken 17. Så må vi sgu da håbe, de får ædt nogle nyheder til aftensmaden enten på DR1 eller TV2, for alle ved, at spaghetti smager bedst med døde løver i Zimbabwe.

Og så har jeg forresten snakket med Shell. Eller nærmere med Anne fra Shell, som da hun læste mit indlæg, skyndte sig at tage fat i mit og sige undskyld. Det kan vi godt lide her på matriklen. Vi kan især godt lide, at hun har lovet at give en is.

Dét er god stil.

Nu er det jo nu en gang sådan, at alt godt kommer til den der venter svarer på sociale medier. For et par uger siden, var det Woman, der vandt lidt sympati fra mine læsere, fordi de kom med et ganske sært svar, hvor de gav mig skylden for at have misforstået deres kilde, og det var de godt nok kede af – de var så ikke så kede af at have skrevet på deres hjemmeside, at kvinder i g-strengsbikini var billige. Men kede af det var de dog – nok mest på grund af den kritik der var blevt rejst af dem fra flere sider.

Men de fik da et par mandlige læsere til at fare i flint over, at jeg var fintfølende og umulig at stille tilfreds – fint med mig, jeg mangler stadig, at Woman lover mig, at de ikke igen kalder kvinder for billige, men sådan har vi alle vores mål med livet.

Til gengæld kan vi godt lide Anne. Efter indlægget om Shell havde fået over 2000 likes opdager hun den og svarer promte, at det er noget rod, og det vil hun gerne finde ud af. Hun spørger også pænt, om jeg ikke vil ringe til hende eller sende hende en mail, når det passer mig, og det gjorde jeg så.

Og Anne er både sød og rar. Både på skrift og i telefonen. Og det er jeg også sikker på, at hun er, når jeg kommer og henter min is.

Derudover kan jeg så fortælle, at dem, der læser min blog, hellere vil læse om dårlig kundeservice på Shell end om rendyrket sexisme i medierne. Sådan er der jo så meget.