Vi har ingen fodbolde i kvindekollektivet. Det nærmeste, jeg kommer at spille med en bold er pudlernes pive-legetøj

Fodbold

Vi har ingen fodbolde i kvindekollektivet. Det nærmeste, jeg kommer at spille med en bold er pudlernes pive-legetøj

 

Jeg har to store problemer i forhold til, at jeg arbejder i min branche. For det første drikker jeg ikke kaffe, og for det andet ser jeg ikke fodbold.

Jeg forstår det simpelthen ikke. Hverken kaffen eller fodbolden. Kaffe kommer jeg aldrig til at drikke, men fodbold er så inkarneret en del af Danmark.

Derfor har jeg besluttet at bruge de næste uger på at finde ud af, hvad det er, der får folk til at bruge masser af tid og især masser af penge på 90 minutters boldleg.

Og du tænker måske:

‘Hvad er det, der er så svært at forstå. Det er jo bare kærlighed.’ Men jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg fatter ikke kærligheden i en fars øjne, når han køber sit barns første mikrosmå fodboldstøvler. Jeg undres over, at voksne mænd kan finde på at male sig i hele hovedet med farvelade, for at vise, at de støtter et hold, og at man kan finde på at rejse om på den anden side af jorden for at se 90 minutter med 22 mænd i shorts og en læderbold. Jeg græmmes, når jeg hører slagsange.

Det kan også være, du tænker

‘Jamen jeg forstår det heller ikke.’

I så fald, så send mig fluks en mail eller læg en kommentar med noget, du gerne vil vide mere om. Så ser jeg, om jeg ikke kan undersøge det – for vores allesammens skyld.