Alt det man taber i København

Jeg får ret mange bøger med posten på mit arbejde. De fleste handler om socialindsatsen i Danmark og de problemer anbragte børn lever med. Det sker også, jeg får lov at læse noget om deleøkonomi. Men i sidste uge fik jeg en bog om alt muligt andet end lige præcis det, jeg plejer at læse om. Jeg fik nemlig en digtsamling.

Jeg vidste godt, den ville komme, for Nanna Lundgaard Arbøl, der har skrevet Pulsens Koordinater, som bogen hedder, havde spurgt, om jeg ville anmelde den her på bloggen. Jeg sagde pænt ja tak. Og nu sidder jeg her i dette virvar af sidegader, som Pulsens Koordinater udgør.

Det korte og meget nemme referat af Pulsens Koordinater lyder, at den handler om alt det, man kan miste i Københavns gader. Et ur, kontrol, den første sok, en mødom. Eller klassikeren over dem alle: Værdighed. Alle digtende har således titler, der lyder gadenavn, mistet dims. For eksempel som i tilfældet med værdigheden:

Store Kongensgade, Værdighed

Du kan ikke finde ud af
Om du burde bede om mere
Eller om du bare skulle tie stille
Fordi stilheden runger
Så dejligt
Hult
I sekunderne
Hvor den røde mand lyser
Og Store Kongensgade kan trække vejret
Imens du skjuler dig
Fra din skygges gemmeleg

Et digt, som starter som mange andre med et øjeblik i nutiden, som meget hurtigt ender i flashbacks og twists, så vi senere forstår, at der er så lidt værdighed tilbage, at hovedpersonen samler flasker sammen for at beruse sig i et håb om at finde den tabte værdighed,

Sammenhængen fra digt til digt ligger i København – muligvis er der en kronologisk orden, men jeg fanger den i hvert fald ikke. Der har aldrig været tvivl i mit hjerte om, at København er en smuk by. Med Pulsens Koordinater ved hånden får den en hel del mere liv, end den egentlig fortjener. Det er en enorm romantisering af København, som jeg husker den fra da jeg selv lige var flyttet herover og troede, at jeg skulle være forfatter.

Jeg har i den forbindelse mødt Nanne Lundgaard Arbøl et par gange. Derfor kalder jeg hende altså bare for Nanna fra nu af, for det giver meget mere mening. Og det skal lige siges, at jeg ikke helt har opgivet drømmen, men at modsat mig, så er der ingen tvivl om, at mens jeg gik rundt og drømte om at blive digter, gjorde Nanna noget ved det.

Og med Pulsens Koordinater er det tydeligt, at hun har smidt teenage-drømmeriet fra sig, der fyldte så meget i hendes første bog og i stedet etableret sig som forfatter. Den her bog gjorde indtryk og det let vaklende udtryk, som hendes første bog havde, er helt forsvundet med denne fine digtsamling.

Pulsens Koordinater er ordene fra en kvinde, der har tænkt lidt mere, set lidt mere og gjort lidt mere. Og tabt en hel masse ting rundt om i København.

Jeg synes, du skal læse den. Lån den på biblioteket. Køb den i boghandlen, når den kommer så langt. Få fat i den, og gå en tur med Nannas sans for deltaljen, der uden tvivl er bedre end din egen.

Måske du får et helt nyt syn på København. Og hvis ikke, tjaa, så har du læst en ganske udmærket bog.