Dagbladet_2._januar_1905_-_topp

Idioter og kammerater. Lyt efter!

Kære internet-brugere.

Vi bliver nødt til at tale om noget. Jeg har egentlig en gang lovet at lade være med at belære andre mennesker, når de er idioter, men jeg har fået nok. Vi bliver nødt til at tale om det her:

Debatindlæg i aviser er ikke artikler. Gentag efter mig. IKKE artikler!

Igen:

Der er forskel på blogs, debatindlæg og artikler.

Og så tænker du, hold din kæft, din sure journalist. Hvorfor skulle det nu være et problem? Jo det skal jeg selvfølgelig fortælle dig, for når nu jeg er gået i gang med at belære, så kan vi lige så godt tage det hele – du ved, det der med, at man ikke skal råbe af folk, med mindre der er en grund til det, og man har noget at bygge det på.

Og det har jeg. Faktisk. Nå.

Jeg ved intet om fodbold, men jeg stiller mig heller ikke frem offentligt og siger, at noget er en trepointsscoring fra faldmadrassen med en bordtennis bold. Lidt på samme måde, kunne jeg virkeligt godt tænke mig, at I, der ikke kender forskel på journalistiske genrer holder kæft med at definere noget som helst som en artikel, når der er tale om en fucking blog.

Men altså. Lad os lige forklare forskellen på debatindlæg og artikler, for I har tydeligvis ikke forstået forskellen, ellers ville man jo ikke være så dum at kalde en blog for en artikel. Vel?

Godt så. Debatindlæg, det er sådan noget, som aviserne trykker, fordi det er billigt stof, som de ikke skal betale for. Spørger du redaktøren og debattørerne er det selvfølgelig noget andet. Så er det sådan noget med at varetage den offentlige debat, som jo er frygteligt vigtig.

Debatindlæg er alle de der tossede typer, som af guderne skal vide hvilken grund, får spalteplads i aviserne, hvis de siger noget, som er provokerende nok til at give læsere. Det kan være, de mener, at det er en brand god ide at stille 16.000 hvide kors op ved en motorvej, fordi kvinder, der får aborter er mordere. Og så vil de da gerne lige bruge et par linjer i en avis på at forklare, hvorfor – for de var egentlig ikke lige nogen, som ringede og spurgte.

Det kan også være ret fornuftige mennesker, der har en holdning til hele verden, men der var ikke lige nogen, der ringede og spurgte.

Altså: Debatindlæg er folk, som kommer med en tosset eller ikke-tosset holdning, der skriver det godt nok til at aviserne tænker, at de kan bringe det – og samtidigt spare et par kroner.

Er vi med så langt? Er der styr på, hvad et debatindlæg er?

Det håber jeg. For nu tager vi lige blogs og forklarer dem også.

 

På blogs – som denne – er der virkeligt luft til at tosserne kan komme til orde. Modsat i aviserne er der ikke nogen redaktør, der lige læser det igennem, for at se om det er fyldt med rendyrket idioti. Her er kun den enkeltes lille freaky hjerne, som tænker ’det er ok at skrive at Helle Thorning-Schmidt er en skrigeskinke og et dukkebarn. Det gør jeg sgu.’

Nogle aviser har faste bloggere, der skriver på deres hjemmesider. Det er ikke debatindlæg, for deres ting bliver ikke nødvendigvis læst igennem af en redaktør og godkendt. Det er blogs. Her er der ikke noget filter, og det betyder at åndsbollede vrede mennesker – som yours truly – kan komme til orde.

Blogs er ikke artikler. Det er bare galde på en computerskærm, opskrifter, modetøj og andre, der føler sig vigtige nok til at tænke, at folk rent faktisk gider læse om deres hverdag.

 

OG så er vi kommet til artiklerne.

Kan I huske den gang i folkeren, da man havde om nyheder og avisartikler? Fik I nogensinde stukket en kronik i hånden og blev bedt om at analysere den, ved blandt andet at bruge nyhedstrekanten?

NEJ! Det blev I faktisk ikke.

Artikler er skrevet af journalister. Oftest er der nogle nyhedskriterier, der gør sig gældende – væsentlighed, aktualitet, konflikt, identifikation, sensation – og nogle gange er der også et eksklusivitetskriterie, men det bruger vi ikke lige her. Jeg skulle jo nødigt forvirre jer mere.

Artikler fortæller et eller andet om samfundet, og hende, der skriver dem, lader ikke sin egen holdning skinne igennem. I stedet ringer man til folk, som rent faktisk ved noget om emnet og beder dem om at forholde sig til det.

 

Godt så. Men hvorfor er det så, jeg bliver så rasende over igen igen igen at læse, at nogen på internettets køkkenmødding (Facebook), ikke kan finde ud af at kalde ting ved sine rigtige navne?

Ud over at jeg elsker ting, som er præcise, og at jeg har svært ved at tolerere sjusk fra andres side, så er der faktisk også noget vigtigt i, at vi kalder tingene for det, de er.

Når folk ikke kan kende forskel på debatindlæg og artikler, så forværres både journalistikken og den offentlige debat.

Nu er du bare sur igen, tænker du nu, og ja, det er jeg. MEN når folk læser et debatindlæg, og tror, der er tale om en artikel , så bliver de – ud over dummere – bange for, når en journalist rent faktisk ringer. For journalister kan jo ikke lave objektiv journalistik. Så ville de jo gøre det. Guess what. Det gør vi. Du tror bare, at tosser, der skriver blogs og debatindlæg er journalister.

Der er ikke noget at sige til, at tiltroen til journalister er i forfald, når folk tror, vi bruger hele vores dag på at skrive underlige klummer, samtidigt med at vi har en rent dårlig tone i den offentlige debat.

 

Og derfor, min søde søde ven, skal vi nu igen gentage dagens mantra:

Debatindlæg i aviser er ikke artikler. Gentag efter mig. IKKE artikler!

Igen:

Der er forskel på blogs, debatindlæg og artikler.

 

Den næste, der kalder et debatindlæg for ”en god artikel med mange gode pointer”, efter at have læst det her, skal stille sig i kø til undervisningsministeriet og om nødvendigt personligt afkræve Ellen Trane Nørby sine skolepenge tilbage.

Og hvis hun ikke udbetaler, kan du jo skrive et vredt debatindlæg om det eller en blog.