Foto: Ronja Pilgaard

Metoderapport 1: En vaskeægte matrjosjka-tyv?

Det her er metoderapporten til første afsnit af Mysteriet om de russiske dukker. Hvis du ikke har læst afsnittet endnu, synes jeg, du skal gøre det først. Du finder det her

Har du endnu ikke læst prologen til fortællingen, finder du den her

 

Jeg arbejder på alle afsnit i ‘Mysteriet om de russiske dukker’ i ugen op til at de udkommer. Det vil sige, at der er ting, som fortælles i nutid, som er op til en uges tid gamle. Her er, hvad der er sket den sidste uges tid:

Først læste jeg artiklen på Sjællandske, som i første omgang vakte min interesse.

I artiklen fik jeg meget få informationer, men en af dem er, at indbruddet er sket på Lathyrusvej i Helsingør. Men jeg kan kun finde en Lathyrusvej i Hørsholm.

Via Google Maps kan jeg se, at Lathyrusvej består af ti huse, hvoraf to ligger på en sti og to ligger ud til Ahornvej. De kan altså ligesåvel ligge på Ahornvej.

Ideen om Hørsholm går mig glad til mode: Det er kun ti huse, jeg skal ringe til, hvis jeg skal stemme dørklokker. Og i to dage går jeg rundt og tror, at det er sådan, det er. Men lidt yderligere googling viser, at der faktisk findes en Lathyrusvej i Helsingør. Og det er en kolonihaveforening.

Jeg googler, om andre medier har skrevet om sagen, men uden held. Det eneste, jeg finder, er en del artikler om den flaske vodka til otte millioner kroner, der angiveligt skulle være blevet stjålet fra en vodkabar i København.

Etik:
Jeg får lagt et opslag op på Instagram, hvor jeg fortæller, at der ikke er tale om Helsingør. Jeg får også skrevet, at der er flere fejl i artiklen. Det må jeg rette, så onsdag, da jeg finder ud af, at journalisten fra Sjællandske/Frederiksborg Amts Avis har ret, smider jeg endnu en post op med ordlyden:

“Jeg har lavet en fejl. Der ligger en Lathyrusvej i Helsingør. Den var bare svær for google Maps at finde. Så vi er tilbage i Helsingør.”

Mails til redaktionen
Jeg sender også en mail til redaktionen på Sjællandske. Her skriver jeg:

Kære Helsingør-redaktion.

Jeg faldt for flere dage siden over denne artikel i jeres web-udgave. Men jeg kan ikke finde omtale af sagen i døgnrapporten, ligesom jeg ikke mener, der ligger en Lathyrusvej i Helsingør – det gør der til gengæld i Hørsholm. Kan I hjælpe? Har I evt. en kilde på historien?

Ronja Pilgaard

Journalist

Så tilføjer jeg mine kontaktoplysninger til mailen. Da jeg efter to dage ikke har hørt fra redaktionen, skriver jeg til journalisten, der i sin tid skrev artiklen på Sjællandske. Hendes mailadresse skaffer jeg gennem Twitter, hvor en tidligere praktikant får fat på den. Jeg skriver:

Kære Camilla

Jeg er i gang med et projekt, som udspringer af to linjer, du skrev på Sjællandskes hjemmeside for et par uger siden. Den her artikel: https://sn.dk/Helsingoer/Stjal-20-russiske-dukker/artikel/713905

Jeg har lidt svært ved at finde kilden på historien, og jeg kan ikke finde den i politiets døgnrapport. Selvom Nordsjællands Politi dog kunne bekræfte, at de havde modtaget en anmeldelse, og at sagen ikke var opklaret. Kan du mon hjælpe? Og ved du noget om, hvem der blev udsat for indbruddet?

Som jeg kan forstå det, er Lathyrusvej en kolonihaveforening, der også går under navnet Solbakken. Ved du, om det er korrekt?

Jeg har virkelig ikke særlig meget at gå efter, men du kan eventuelt læse om mit projekt i den prolog, som ind til videre er offentliggjort: http://ronjapilgaard.dk/2018/01/16/prolog-de-russiske-dukker/

 

Politirapporten
Før den første mail til redaktionen tjekker jeg døgnrapporten for den periode, hvor indbruddet på Lathyrusvej skal være sket. Men her står intet.

Derefter ringer jeg til Nordsjællands Politi, hvor jeg gennem deres pressetelefon får fat i Henrik. Han kan ikke fortælle, hvem der står bag anmeldelsen, men vil gerne finde en sagsbehandler, som kan fortælle mere.

Henrik beder mig sende en mail, og det gør jeg så. Der står:

Hej Henrik

Tak for snakken, og som lovet får du her en mail.

Det er denne her sag, jeg er faldet over, som jeg synes, lyder spændende.

https://sn.dk/Helsingoer/Stjal-20-russiske-dukker/artikel/713905

Hvad kan jeg mon mere få oplyst end de tre sætninger, Sjællandske har bragt?

 

Derefter ringer Henrik tilbage og fortæller om indbruddet, som beskrevet i historien.

Jeg optager samtalen gennem min diktafon, som har to indgange. Dermed kan man både tilslutte en mikrofon og et sæt høretelefoner. Jeg slutter et TP8 mic kabel til min diktafon, så den optager al indgående lyd. Derefter kan jeg, hvis jeg ønsker det, transkribere alt det, der bliver sagt i samtalen.

Etik
Jeg offentliggør ikke Henriks efternavn. Ikke fordi han har bedt mig lade være, men fordi jeg ikke fik sagt til ham, at han udtalte sig til citat. Han sidder på en pressetelefon, og ved uden tvivl godt, at alt, han siger der, kan citeres. Men jeg beslutter alligevel, at det ikke er vigtigt for historien.

Jeg fortæller ikke Henrik, at jeg optager vores samtale. Alle samtaler, man selv indgår i, må man optage. Alligevel kan jeg godt tænke, at det er god stil at informere om, og jeg mener også, jeg normalt gør mig umage for at huske at fortælle mine kilder, at jeg optager dem.

De andre dukker
Jeg skriver til Marie, min tidligere medstuderende, efter hun har lagt en kommentar i tråden under prologen på Facebook.

I kommentaren skriver hun helt præcis:

“Jeg bliver nødt til at deltage i tråden!

En kold aften i november kører mine forældre ind ad indkørslen til deres sommerhus i Asserbo. De åbner døren til huset, og en kølig vind suser dem i møde fra det bagerste værelse. Huset kan opvarmes automatisk ved en opringning på mobilen, og mine forældre undrer sig derfor med det samme over den kolde brise. Den kommer fra et åbent vindue. De gennemgår straks hele huset for at se om noget er stjålet, men computer, fjernsyn, ipad osv. ligger uberørt på deres sædvanlige pladser. Så pludselig slår det dem. I vindueskarmen i det kølige værelse mangler noget. Min mors elskede (store) samling af babushka dukker. Så mærkeligt, mystisk og uforklarligt! Hvem har taget dem? God jagt! Jeg glæder mig til at følge med!”

Den forkorter jeg naturligvis til selve fortællingen. Derefter skriver jeg til hende:

“Hej Marie Tusind tusind tak for din besked. Den væltede mig en smule. Det er ret vildt, at det er sket mere end ét sted. Tror du det er muligt, at jeg kan komme til at tale med en af dine forældre?”

Etik
Jeg er på det her tidspunkt villig til, om ikke at tilbyde anonymitet med det samme, så i hvert fald, at de ikke behøver optræde med efternavn. Det er ikke rart at fortælle, hvad man har liggende i sit sommerhus af værdier, og derfor mener jeg, at de har ret til at få et tilbud om, at de kun står frem med fornavn.

Jeg kommer ikke til at afsløre, hvem af mine bekendte, der har begået en stribe indbrud. Det er klart, at det ikke er etisk forsvarligt at bede ham hjælpe mig, mod at han stiller frem og fortæller, hvem han er.

 

Det er alt for denne gang.

 

Har du tips eller ideer, modtager jeg dem rigtig gerne på min mail ronja.pilgaard@gmail.com

Har du til gengæld kommentarer til mine metoder og ideer til, hvordan vi kommer videre herfra, vil jeg rigtig gerne have dem i kommentarsporet herunder, så vi er så mange som muligt, der kan hjælpes ad med at finde ud af, hvad der er sket med de russiske dukker

 

Værktøjer:

  • Google
  • Google Maps
  • Pressetjenesten hos Nordsjællands Politi
  • Diktafon med to indgange. Hertil også et TP8 mic kabel, som kan optage telefonopkald.
  • Politiets døgnrapporter