Foto: Herluf Holdt

Duuuut – duuut – duuut

Det her er tredje afsnit i Mysteriet om de russiske dukker. Måske er det historien om en matrjosjka-tyv. Men jeg ved det faktisk ikke endnu. I løbet af de næste uger, vil jeg forsøge at finde ud af det, og hvis jeg kan: hvor 20 russiske trædukker er blevet af.

Inden vi kan komme videre i sagen, er vi nødt til at finde dem, der har fået stjålet de dukker. Men det skal vise sig langt sværere end først antaget.

Hvis du først lige er kommet med på mysterie-vognen, foreslår jeg, at du starter med prologen, som du finder her.

Er du interesseret i min metoderapport, finder du den her.

 

Jeg har virkelig mange problemer med den her sag. Og det er alt sammen ting, jeg ikke kan påvirke. Men det problem, jeg render ind i oftest lyder sådan her:

Duuuuuuuut – Duuuuuuuut – Duuuuuuuut – Duuuu – Velkommen til telefonsvareren…

Egentlig begynder det godt. Gennem Google Maps har jeg fundet et telefonnummer på den haveforening, hvor indbruddet i Helsingør fandt sted. Først rammer jeg telefonsvareren, men en mand, der hedder Claus ringer tilbage til mig og fortæller, at han engang har været kasserer i haveforeningen. Det er her Lathyrusvej ligger.

Claus har godt hørt om indbruddet. Men han ved ikke, hvem ofret er. Han kan dog give mig nummeret for manden for haveforeningen. Michael hedder han. Han har også en kone, som hedder Majbrit.

Krak er en ven i nøden, og jeg har nu både nummeret på Michael og Majbrit. Jeg har også et nummer til en mand, der hedder Bjørn, som også skulle have noget med haveforeningen at gøre.

Men ved alle tre numre sker det samme:

Duuuuuuuut – Duuuuuuuut – Duuuuuuuut – Duuuu – Velkommen til telefonsvareren…

Jeg ringer tilbage. Og tilbage. Men Duuuuuuuut – Duuuuuuuut – Duuuuuuuut – Duuuu – Velkommen til telefonsvareren…

Til gengæld er nogle af jer, der læser med derude begyndt at sende teorier og ideer. En enkelt sender sågar et billede af en dukkesamling fundet i indre by i København på 16 dukker.

“Det er ikke nogle af de stjålne, vel?” skriver hun.

Det skal være lige godt satans, hvis heldet skal være så meget med mig, men jeg sender dem dog alligevel til Lenes datter og håber, at der måske er bid. At det måske er hendes.

Også selvom det virker helt langt ude.

Og fyrre minutter senere står det klart, at det – naturligvis fristes jeg til at skrive – ikke er Lenes dukker, der er dukket op i København. Jeg forsikrer om, at jeg leder videre. Marie, som er Lenes datter, tilbyder til gengæld at undersøge, om der findes billeder af dukkesamlingen. Jeg krydser fingre.

Men jeg strander her. For nu. Med den her lyd kørende for mit øre:

Duuuuuuuut – Duuuuuuuut – Duuuuuuuut – Duuuu – Velkommen til telefonsvareren…

 

Det ved jeg nu

  1. Huset ligger på Lathyrusvej i Helsingør, som er en kolonihaveforening, der også er kendt som Solbakken og er en af fire kolonihaveforeninger i Helsingør.
  2. Tyvene har brækket døren til kolonihavehuset op og har efter at have rodet rundt i huset besluttet at tage de 20 matrjosjka-dukker.
  3. Tyveriet er ikke opklaret, og politiet vil ikke oplyse, hvem der har indgivet anmeldelsen.
  4. Det er ikke første gang, at et indbrud resulterer i, at en samling af matrjosjka-dukker er blevet stjålet. Et lignende indbrud i et sommerhus, hvori der forefandtes en del værdier, har også resulteret i en stjålen dukke-samling.
  5. Begge indbrud ligner uplanlagte indbrud.

Mysteriet om de russiske dukker er en serie af blogs, hvor jeg forsøger at opklare, hvad der er sket med 20 matrjosjka-dukker, der ved nytårstid blev stjålet fra et kolonihavehus i Helsingør. I mine blogs fremlægger jeg min research – både den, som sender mig i den rigtige retning, og den som det viser sig, jeg ikke kan bruge til noget. Den journalistiske metode, der ligger til grund, finder du i min metoderapport, der ligger her.

Har du tips eller ideer, modtager jeg dem rigtig gerne på min mail ronja.pilgaard@gmail.com

Har du til gengæld kommentarer til mine metoder og ideer til, hvordan vi kommer videre herfra, vil jeg rigtig gerne have dem i kommentarsporet herunder, så vi er så mange som muligt, der kan hjælpes ad med at finde ud af, hvad der er sket med de russiske dukker