Foto: Herluf Holdt

Metoderapport 3: Duuut – duuut – duuut

Det her er metoderapporten til tredje afsnit af Mysteriet om de russiske dukker. Hvis du ikke har læst afsnittet endnu, synes jeg, du skal gøre det først. Du finder det her

Har du endnu ikke læst prologen til fortællingen, finder du den her

Der er, som afsnittet også bærer præg af, ikke sket megen fremdrift i denne uge. Jeg har fået svar fra Sjællandske om, hvordan de dog kunne vide noget om sagen, når nu der intet stod i døgnrapporten.

Og her bliver det meget tydeligt, at jeg aldrig har været lokaljournalist, og at jeg aldrig har arbejdet med krimi-stof. For Camilla Sørensen, der den dag i starten af januar skrev artiklen om de 20 russiske dukker, skriver følgende til mig:

Det lyder som et rigtigt spændende projekt, du har sat i gang. Jeg må indrømme, at jeg også studsede over sagen, den morgen jeg modtog nyheden fra politiet. Hvorfor tage 20 russiske dukker med sig?

Jeg ved desværre ikke meget mere, end det jeg skrev den 3. januar.  

Med hensyn til kilden: Hver morgen tager vi ned til politiet og får dem til at liste op, hvad der er sket i løbet af døgnet. Det er forskellige personer fra politiet, der briefer pressen hver morgen. Jeg mener at kunne huske, at det var Bruno Witting-Hansen, der den morgen briefede pressen, men jeg er ikke sikker. De er tre eller fire, der skiftes til den tjans. Men han har oplysningerne fra en intern døgnrapport, hvor alle hændelser står på. Den er rigtig lang, og pressebrieferen udvælger, hvad journalisterne skal vide, og hvad de ikke skal vide.

Samtidig er der er en anden, der ud fra samme interne døgnrapport udvælger hvad der skal på den elektroniske døgnrapport, så nogle gange stemmer de to ikke overens.

Jeg ved ikke, hvem der har anmeldt den, nedskrevet den eller håndteret sagen og talt med den forurettede. Ligesom jeg desværre heller ikke ved, hvem den forurettede er. Men det kunne måske fremgå af politiets interne døgnrapport.

Ofte giver de oplysninger om den forurettedes køn og alder (navne må vi ikke skrive).

Jeg tror, at du har ret i, at Lathyrusvej er en del af kolonihaveforeningen. Huset, dukkerne blev stjålet fra, er et fritidshus, så det giver god mening.

Bedste hilsner
Camilla

Her er altså ikke bid

Gennem facebook har jeg fundet en del mennesker, som jeg forsøger at få fat i, der har noget med Haveforeningen Solbakken at gøre. Der er jo ingen, der tager deres telefoner, og da de ikke optræder i historien endnu, er der ingen grund til at nævne navne. Men jeg har til gengæld fundet en lukket facebookgruppe for folk, som har haver i foreningen. Den vej håber jeg snart at finde nogen, der vil tage deres telefoner. Ellers må jeg i gang med at skrive til dem en efter en.

Den metode har jeg tidligere haft held med i forbindelse med Tvind-sagen, men i forhold til udbytte er det et ret stort arbejde at opspore numre på folk og begynde fra en ende af.

For at finde ud af mere om området, går jeg også på DinGeo og søger på adressen Lathyrusvej og vælger en af dem, der ligger på kolonihavesiden. Jeg ved jo endnu ikke, hvilket hus, der er tale om.

Her får jeg ikke meget info om stedet. Hvis man skriver om klimasager, radon, støj og lignende teknik- og miljøhistorier, kan den dog være brugbar.

Det er alt for denne gang.

 

Har du tips eller ideer, modtager jeg dem rigtig gerne på min mail ronja.pilgaard@gmail.com

Har du til gengæld kommentarer til mine metoder og ideer til, hvordan vi kommer videre herfra, vil jeg rigtig gerne have dem i kommentarsporet herunder, så vi er så mange som muligt, der kan hjælpes ad med at finde ud af, hvad der er sket med de russiske dukker

 

Værktøjer:

  • Google
  • Google Maps
  • Pressetjenesten hos Nordsjællands Politi
  • Diktafon med to indgange. Hertil også et TP8 mic kabel, som kan optage telefonopkald.
  • Politiets døgnrapporter
  • Dingeo